Spartakusforbund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Spartakusforbundet var en organisation der samlede tyske marxister og socialister under 1. verdenskrig. Mange af især socialisterne var tidligere medlemmer af det tyske socialdemokrati, men i skuffelse over SPD´s støtte til krigen og partiets støtte til kejserens og de borgerlige partiers krigspolitikker var de trådt ud. Gruppen gik under ledelse af de karismatiske og dygtige Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht ind for en revolutionær omvæltning af samfundet og indførelse af Proletariatets diktatur. Fra 1916 blev gruppen del af en større gruppe frafaldne socialdemokrater, der kaldte sig Uafhængige Tyske Socialdemokratiske Parti (USPD). I denne gruppe udgjorde Spartakusforbundet den yderste venstrefløj.

I artikler kaldet for «Spartakusbrevene» blev 1. verdenskrig og den socialdemokratiske partiledelsens tilslutning til krigsførelsen kritiseret. Derfor blev gruppen internationalt kendt som Spartakusgruppen og kaldte sig senere Spartakusforbundet.

I Novemberrevolutionen 1918 tog Spartakusforbundet aktivt del i kampen mod kejseren, og var dermed en af hovedårsagerne til at SPD kunne indføre Weimarrepublikken. Skuffelsen over ikke at have opnået revolutionen, men i stedet at have bragt de forhadte socialdemokrater til magten førte ved nytårsskiftet 1918/1919 til dannelse af et samlet socialistisk parti, der skulle samle de forskellige venstrerevolutionære fraktioner under et banner. Med oprettelsen af det tyske kommunistiske parti(KPD) ophørte Spartakusforbundet med at eksistere.

Spartakusforbundet udgav avisen Die Rote Fahne, der ved KPDs dannelse blev dette partis avis.

Ledende medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]