Spil inden for spilteori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Spilteori bliver ofte beskrevet som en gren af anvendt matematik og økonomi, der studerer situationer, hvor spildeltagere handler på forskellige måder i et forsøg på at maksimere deres gevinst. Dette er en liste over det mest studerede spil.

Forklaring af egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Spil kan have forskellige egenskaber. Her er en list med nogle af de vigtigste:

  • Antal spillere: Enhver person, som har indflydelse på spillet, eller som får et udbytte, der er afhængigt af spillet udfald er en spiller.
  • Strategier per spiller: Spillerne kan vælge mellem et antal forskellige handlinger, som kaldes strategier.
  • Antal ren strategi Nash-ligevægte: Er antallet af valg af rene strategier (dvs. strategier, som ikke indeholder tilfældighed) som er Nash-ligevægte. En Nash-ligevægt er en situation, hvor ingen spiller kan få noget ud af at ændre sin strategi.
  • Sekventielt spil: Sekventielle spil er spil hvor flere spille ikke kan trække samtidigt. Skak er et eksempel på et sådant spil. Et kendt eksemple på det modsatte, simultane spil, er

sten, saks, papir.

  • Perfekt information: Det betyder at spillerne kender alle træk, der er blevet trukket før de selv trækker.
  • Konstant sum: Spil hvor summen af udbyttet er konstant. Hvis en spiller øger sit udbytte, er det derfor på bekostning af andre spillere.

List af spil[redigér | redigér wikikode]

Spil Antal spillere Strategier per spiller Antal ren strategi Nash-ligevægte Sekventielt Perfekt information Konstant sum
Kønnenes kamp 2 2 2 Nej Nej Nej
Kagedeling uendelig uendelig variabel[1] Nej Ja Ja
Tusindbenspillet 2 variabel 1 Ja Ja Nej
Kylling (eller høg-due-spillet) 2 2 2 Nej Nej Nej
Koordinationsspil N variabel >2 Nej Nej Nej
Cournojts spil 2 uendelig[2] 1 Nej Nej Nej
Deadlock 2 2 1 Nej Nej Nej
Diktatorspillet 2 uendelig[2] 1 N/A[3] N/A[3] Ja
Middagsdilemma N 2 1 Nej Nej Nej
Dollarauktion 2 2 0 Ja Ja Nej
El Farol bar N 2 variabel Nej Nej Nej
Gæt 2/3 af gennemsnittet N uendelig 1 Nej Nej Ja
Kuhn poker 2 12 & 4 0 Ja Nej Ja
Plat/krone match 2 2 0 Nej Nej Ja
Minoritetsspil N 2 variabel Nej Nej Nej
Nashs forhandlingsspil 2 uendelig[2] uendelig[2] Nej Nej Ja
Piratspillet N uendelig[2] uendelig[2] Ja Ja Ja
Fangernes dilemma 2 2 1 Nej Nej Nej
Sten, saks, papir 2 3 0 Nej Nej Ja
Screeningsspillet N variabel variabel Ja Nej Nej
Signalspil N variabel variabel Ja Nej Nej
Hjortejagt 2 2 2 Nej Nej Nej
Tillidsspillet 2 uendelig 1 Ja Ja Nej
Udmattelseskrig 2 2 0 Nej Nej Nej
Ultimatumspillet 2 uendelig[2] uendelig[2] Ja Ja Ja

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Der er en simpel løsning til kagedelingsproblemmet, hvis kagen der skal deles er homogen; en person deler, og de andre vælger hvem der skal have hvilket stykke. Men en ikke-homogen kage, som f.eks. halv chokolade og halv vanilje, er løsningen langt mere kompliceret.
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 Der kan være et endeligt antal strategier, afhængigt af om goderne kan delelig i uendeligt små dele.
  3. 3,0 3,1 Da diktatorspillet kun har en spiller, der kan vælge strategi, giver det ikke mening at afgøre om det har perfekt information og om det er sekventielt.