Spiridon Louis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Spiridon Louis

Spiridon "Spiros" Louis ((Σπυρίδων Λούης), 12. januar 187326. marts 1940) var en græsk vandbærer, der vandt maratonløbet ved de første moderne olympiske lege, OL i Athen 1896, og dermed blev han nationalhelt.

Louis blev født i byen Marousi, der nu er en nordlig forstad til Athen, i en fattig bondefamilie. Louis' far solgte mineralvand i Athen, der dengang ikke havde en central vandforsyning, og hans søn hjalp ham med at transportere det.

Han navn kan transkriberes fra græsk på flere forskellige måder, og derfor ses hans fornavn også stavet Spyridon (Spyros) og hans efternavn Loues.

Optakt til maratonløbet ved OL[redigér | redigér wikikode]

Efter beslutningen i 1894 om at genoplive de olympiske lege gik forberedelserne i gang i Athen. En af konkurrencerne skulle være et "maratonløb" – en disciplin, der aldrig var blevet afholdt før. Det var blevet foreslået af franskmanden Michel Bréal, der var blevet inspireret af legenden om budbringeren Phidippides, der løb fra byen Marathon til Athen for at overbringe meddelelsen om Athens sejr i Slaget ved Marathon.

Grækerne var meget entusiastiske omkring denne nye disciplin og besluttede at afholde udtagelsesløb for de græske deltagere. Disse løb blev arrangeret af en militær oberst, Papadiamantopoulos, der havde været Louis' officer under hans værnepligt i årene 1893-1895. Det første udtagelsesløb – det første maratonløb nogensinde – blev afholdt den 22. marts og blev vundet af Kharilaos Vasilakos på 3 timer og 18 minutter. Louis detog i det andet løb, to uger senere. Papadiamantopoulos, der var bekendt med Louis' løbetalent, havde overtalt ham til at deltage, og Louis krydsede målstregen som nr. 5, efter vinderen Dimitrios Deligiannis.

Den 10. april (eller 29. marts efter den julianske kalender, der den gang blev brugt i Grækenland) skulle det olympiske maratonløb løbes. Det græske publikum, der var meget entusiastiske omkring legene, var skuffet over at ingen grækere på det tidspunkt havde vundet en atletikkonkurrence. Særligt smerteligt havde det været, at sejren i diskoskast, en klassisk græsk disciplin, var gået til amerikaneren Robert Garrett.

På grund af den tætte forbindelse med græsk historie var publikum desperate efter at maratonløbet blev vundet af en af deres landsmænd.

Maratonløbet[redigér | redigér wikikode]

Louis
Louis ankomst til stadion

I Marathon gav oberst Papadiamantopoulos startsignal for det lille felt af løbere bestående af 13 grækere og 4 udlændinge. Løbet gik ad støvede grusveje, langs hvilke massevis af græske tilskuere havde taget opstilling. I starten førte franskmanden Albin Lermusiaux, der tidligere var blevet nr. 3 i 1500 m-finalen.

I byen Pikermi gjorde Louis holdt ved en lokal kro for at drikke et glas vin. Efter at have spurgt om, hvor langt de andre løbere var foran, erklærede han selvtillidsfuldt, at han ville overhale dem alle inden målet på det olympiske stadion.

Efter 32 km var Lermusiaux udmattet og var nødt til at udgå af løbet efter at være kollapset. Føringen blev overtaget af Teddy Flack, en australsk løber, der allerede havde vundet de olympiske 800 m og 1500 m-løb. Men Louis nærmede sig langsomt Flack, der ikke var vant til at løbe så lange distancer, og australieren kollapsede da også et par kilometer senere. Dermed var Louis i spidsen af løbet.

I mellemtiden var atmosfæren spændt på stadion, især efter at en cyklist havde meddelt nyheden om at den australske løber var i front. Men endnu en budbringer blev sendt af sted af politiet, så snart Louis havde overtaget føringen, og da rygtet spredtes at en græker førte løbet, begyndte de tusindvis af tilskuere at råbe "Hellene, Hellene!". Da Louis endelig ankom til stadion, brød folkemasserne ud i jubel, og de to græske prinser – kronprins Konstantin og prins Georg – løb den sidste omgang på stadion sammen med ham, inden han gik i mål i tiden 2:58:50. Kun ni af de sytten startende gennemførte løbet.

Louis' sejr var startskuddet til en vild fejring, beskrevet i legenes officielle rapport:

"Here the Olympic Victor was received with full honour; the King rose from his seat and congratulated him most warmly on his success. Some of the King’s aides-de-camp, and several members of the Committee went so far as to kiss and embrace the victor, who finally was carried in triumph to the retiring room under the vaulted entrance. The scene witnessed then inside the Stadion cannot be easily described, and even foreigners were carried away by the general enthusiasm."

Efter sigende tilbød kongen Louis at vælge hvad som helst som gave, og det eneste han kunne komme i tanke om var en æseltrukket kærre, der kunne være til hjælp i hans arbejde som vandbærer.

Festen blev ikke mindre af at de næste to løbere på stadion, anden- og tredjepladsen, også var græske. Nr. 3, Spiridon Belokas, blev dog senere diskvalificeret, da man opdagede at han havde fået et lift undervejs, og tredjepladsen gik i stedet til ungareren Gyula Kellner.

Efter sejren modtog Louis mange gaver fra sine landsmænd. Der var tale om alt fra juveler til gratis barberinger hos en barber resten af livet. Det vides ikke, om Louis tog imod alle disse gaver, men kærren han havde fået af kongen fik han i hvert fald med hjem. Han trak sig derefter tilbage til sin hjemby og konkurrerede aldrig mere i løb. Han levede et stille liv som bonde, og senere som lokal politibetjent.

Efter OL[redigér | redigér wikikode]

I 1926 blev Louis arresteret og fængslet for at have forfalsket militærdokumenter. Efter mere end et år i fængsel blev han frifundet. Affæren forårsagede ikke overraskende kraftig kritik i pressen.

Hans sidste offentlige fremtrædende var ved OL i Berlin i 1936, hvor han af arrangørerne var inviteret med som æresgæst. Efter af have båret det græske holds fane under åbningsceremonien blev han modtaget af Adolf Hitler, som han gav en olivengren fra Olympia som et symbol på fred.

Louis døde kun få uger før Tysklands invasion af Grækenland. Mange idrætsklubber i Grækenland og i udlandet bærer stadig hans navn, ligesom det olympiske stadion i Athen, hvor sommer-OL 2004 blev afholdt, er opkaldt efter ham (Spiridon Louis Stadion). Og det er vejen udenfor også (Spiros Louis Avenue).

Jayne Mansfield-filmen It Happened in Athens er en stærkt fiktionaliseret historie om Louis og maratonløbet.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • James P. Verinis, "Spiridon Loues, the Modern Foustanéla, and the Symbolic Power of Pallikariá at the 1896 Olympic Games", Journal of Modern Greek Studies 23:1 (Maj 2005), pp. 139–175.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]