Spirituskørsel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Reklameskilt for dansk kampagne "Hvem kører hjem?"
Politikontrol i Stralsund, Tyskland

Spirituskørsel, spritkørsel eller promillekørsel er den juridiske betegnelse for lovovertrædelsen at køre motorkøretøj med alkohol i blodet. Grænsen for spirituskørsel er i Danmark 0,5 promille.

Spirituskørsel anses for at være årsag til mange trafikuheld med dødelig udgang. Derfor gennemfører politiet jævnligt kontroller ved at stoppe motorkøretøjer i bytrafik og ved større veje, og tjekke førerens alkoholpromille.

Alkohols skadelige virkninger kan inddeles i fire faser. I første fase påvirkes personligheden ved at hæmninger forsvinder. I anden fase optræder træthed, og reaktions- og opfattelsesevnen svigter. Tredje fase ligner et narkosestadium, og fjerde fase ligner respiratorisk lammelse. Alle fire faser påvirker førerens evne til at køre bil negativt.

Grænseværdier i forskellige lande

  • Sverige, Norge, Estland, Polen, Rusland: 0,2 promille
  • Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Island, Luxembourg[1], Tyskland[2], Canada[3]: 0,5 promille
  • USA: Navn "Driving under the influence of alcohol", populært forkortet DUI. Der er dog forskellige navne i de enkelte delstater:
    • Yngre end 21 år: 0,1−0,2 promille i alle delstater. Princippet er 0,0 promille, men af måletekniske årsager er den praktiske grænse forskellig fra delstat til delstat.
    • For erhvervschauffører: 0,4 eller 0,5 promille (varierer fra delstat til delstat).
    • "Driving while impaired": 0,5 promille (gælder kun visse delstater).
    • "Illegal per se": 0,8 promille (gælder alle delstater).
    • "Driving under the combined influence of alcohol and drugs": Kørsel under den kombinerede påvirkning af alkohol og narkotika – ingen specifik mængde alkohol i blodet, men kun impairment, (ca. nedsat evne) som følge af den samlede virkning af alkohol og andre farmakologiske stoffer (uanset om de er lovlige eller ej).
    • I delstaten Ohio og i Californien skal spritbilister, købe et særskilt mærke, a scarlet letter, som skal placeres på nummerpladerne på alle husstandens biler, for at identificere dem som spritbilister. Denne straf idømmes dem som tillæg til andre afgifter til domstolene.
  • Storbritannien, Lichtenstein, Malta, Luxembourg[4], Quebec: 0,8 promille.
  • Congo, Comorerne, Dominikanske Republik, Togo, Etiopien, Laos: Har ingen lovbestemmelser som forbyder spirituskørsel.

Straf for spirituskørsel

Som en ledetråd for, hvor meget alkohol man har i blodet, anvender Politiet resultatet fra et alkometer (udåndings-test), mens den endelige promille måles ud fra en blodprøve. Politiet har dog i 2011-2012 haft forsøg med bevis-alkometre, hvor det er udåndingsprøven, der er den juridisk gyldige. Politiet har dog standset disse forsøg, idet der var tvivl om bevisalkometrenes nøjagtighed.

I Danmark er straffen for spirituskørsel, ved en førstegangskørsel, enten én netto-månedsløn gange promillen, ( når promillen er under 2,01 ) eller fængsel ( hvis promillen er over 2,00 ), som dog kan gøres betinget af samfundstjeneste og/eller alkoholistbehandling. Sanktionen for at køre spirituskørsel er betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet. Derudover skal man, når man vil generhverve kørekortet, deltage i et alkohol- og trafikkursus, man selv skal betale – et sådant koster 2500,-.

Der er en gentagelsesvirkning, som indebærer, at hvis man bliver taget igen for spirituskørsel indenfor 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, bliver straffen og sanktionen strengere.

Fodnoter

  1. ^ Fra og med september 2007
  2. ^ Med undtagelse af erhvervschauffører som har en grænse på 0,0 promille
  3. ^ Med undtagelse af Quebec
  4. ^ Til og med august 2007

Se også

Eksterne henvisninger

TrafikSpire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.