Sport
.jpg)
Foto: Mathias Kabel
Sport er en fysisk aktivitet der udøves under fastsatte regler, således at der kan konkurreres enten individuelt eller holdmæssigt mod modspiller(e). Inden for sport opereres der ofte med begrebet 'sportsånd', hvilket vil sige et sindelag der er i overensstemmelse med sportens regler for god opførsel og retfærdigt spil i forbindelse med konkurrencer.[kilde mangler]
Den meget indflydelsesrige internationale sportsorganisation SportAccord definerer sport som et begreb, hvor der skal indgå et konkurrencemoment.[1]
Ikke alle sportsgrene lægger lige stor vægt på det fysiske, men "tankesport" som skak, kortspil eller ESport, hvor der praktiseres f.eks. Dota, LoL, CS, etc., regnes almindeligvis ikke med til sport.[kilde mangler]
Historie
De første konkurrencer i Danmark fandt sted efter engelsk forbillede i sidste halvdel af 1800-tallet. Sporten havde sit udspring i adelige friluftsaktiviteter og senere vandt indpas i borgerskabet, hvorefter industrisamfundets arbejdere sporten til sig. Der opstod således sportskonkurrencer og sportsklubber inden for flere discipliner.[2]
Sportens værdier flugtede med industrisamfundets værdier som sigtede på at producere og forbedre resultater og rekorder.[2]
Sportens idémæssige og moralske baggrund bygger på engelsk ’gentlemankultur’ og amatøridealer. Den franske baron Pierre de Coubertin kombinerede de moderne engelske sportsidealer med de antikke græske lege og bidrog med ’olympismen’ til genfødslen af de olympiske lege i 1896.[3]
Dansk Idræts Forbund (DIF) blev stiftet den 14. februar 1896 , hvor formålet var at varetage sportsforeningernes interesser. Bevæggrunden for stiftelsen af DIF var idéen om at få konstrueret ensartede amatør- og konkurrenceregler samt at få etableret en organisation, der kunne varetage sportens interesser over for offentlige myndigheder.[3]
Sportsorganisationer
Den største paraplyorganisation for dansk sport eller idræt hedder Danmarks Idræts-Forbund, der organiserer adskillige specialforbund, der igen repræsenterer endnu flere sportsgrene. Foruden disse organisationer eksisterer der mange klubber, der i foreningskulturen tilbyder mangfoldige sportsgrene, men som ikke er organiseret under omtalte organisationer, selvom der kan være tale om de samme sportsgrene.
Sport er opdelt i mange forskellige sportsgrene. Overordnet kan sportsgrenene inddeles i indenfor stående overkategorier:
- Atletik f.eks. maratonløb, diskoskast, stangspring, etc.
- Boldspil f.eks. fodbold, håndbold, qianball, etc.
- Cykling f.eks. landevejsløb, etapeløb, enkeltstart, etc.
- Gymnastik f.eks. barre, rytmisk gymnastik, trampolin, dans, etc.
- Kampsport f.eks. boksning, fægtning, taekwondo, den moderne form for kendo, etc.
- Luftsport f.eks. svæveflyvning, hanggliding, faldskærmsudspring, etc.
- Motorsport f.eks. formel 1, speedway, bilorienteringsløb, etc.
- Multisport f.eks. triatlon, duatlon, biatlon, etc.
- Vandsport f.eks. dykning, kapsejlads, vandpolo, etc.
- Vintersport f.eks. curling, skihop, langrend, etc.
- Sport med dyr f.eks. travløb, agility, military, etc.
Se også listen over sportsgrene.
Olympiske Lege
Sportsgrenene kan via deres nationale sportsorganisation kan søge optagelse på det olympiske program.[kilde mangler]
Nationale sportsorganisationer
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
Internationale sportsorganisationer
- SportAccord (Sportsorganisation der organiserer internationale sportsforbund)
- EAA (European Athletic Association)
- IAAF (International Association of Athletics Federation)
Referencer
Eksterne henvisninger
