Spådom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Humoristisk postkort: Hos spåkonen. Fra Nasjonalbiblioteket.
Spåkonen af Albert Anker (1880).

At spå handler om at forudsige, profetere eller varsle begivenheder i en ukendt fremtid. Spådomskunst og religion har derfor flere steder været forbundet, også som en del af statsvæsenet (Mesopotamien, Romerriget, Kina og Tibet).[1]

Der anvendes ulige hjælpemidler, f.eks. brug af spillekort, kaffegrums, krystaller, håndens linjer, m.v. Oraklet i Delfi betjente sig af en præstinde, som angiveligt faldt i trance ved indånding af gasser, der sivede op fra sprækker i jordbunden. Oraklet i Delfi hører oldtiden til; men frem til 1959 skulle Tibets statsorakel, Nechung-oraklet, hvert nytår bringe sine forudsigelser om det kommende år.[2]

Bibelen anser stening som en passende straf for den, der beskæftiger sig med spådomme: "Når en mand eller kvinde har en dødemaners eller en sandsigers ånd i sig, skal de lide døden. I skal stene dem. De har selv skylden for deres død."[3]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ spådomskunst – Store norske leksikon
  2. ^ Nechung oracle | Tibetan Buddhism | Britannica
  3. ^ [1] 3. Mos. 20:27

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:
PseudovidenskabSpire
Denne artikel om pseudovidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.