Stævnemøde med døden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Stævnemøde med døden (en: Appointment with Death) er en Agatha Christie krimi fra 1938, som starter med, at Hercule Poirot i Jerusalem overhører sætningen "Du kan da nok indse, at hun må dræbes" . I Petra finder en arkæologisk udgravning sted, og her bliver genstanden for den ordveksling, Poirot tilfældigt overværede, myrdet.[1]

Plot[redigér | redigér wikikode]

Gerningsstedet er ret isoleret fra omverdenen , så det må være en af de tilstedeværende, der er gerningsmand. Ud over familien Boynton og den unge læge, Sarah King, tæller ekspeditionen personer af forskellig stand og nationalitet, bl.a. et engelsk parlamentsmedlem, Lady Westholme. [2]

Poirot burde som "øjenvidne" til den afslørende samtale have et forspring i opklaringen af drabet; men der er mange, der har et motiv til at dræbe Mrs. Boynton, som viser sig at være en sadistisk matriark, hvis omgivelser er stækt plagede af hendes ondskab.[3]. Poirot opklarer forbrydelsen, men tillader, at den skyldige får en anden straf end den hængning, som retsvæsenet ville skulle genneføre.

Anmeldelser[redigér | redigér wikikode]

Bogen er meget underholdende, og anmelderne var generelt begejstrede. [4]

Bearbejdning[redigér | redigér wikikode]

Appointment with Death er blevet bearbejdet for teater

Danske udgaver[redigér | redigér wikikode]

  • Carit Andersen; 1946.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner); 1964.
  • Forum (Agatha Christie, 28); 1972
  • Wangel;Forum; bogklub. udgave; 1990.
  • Forums kriminalromaner; 4. udgave; 1997
  • Peter Asschenfeldts nye Forlag; 2000. Ny titel: "Aftale med døden".

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Christie havde et godt kendskab til Petra fra sin mand, Max Mallowans ekspeditioner.
  2. Som er Christies parodi på Lady Astor, der var i konstant konflikt med Winston Churchill i det engelsek parlament, jf. Osborne (1982), s. 107.
  3. Christies ofre var ofte usympatiske, især patriarker, men denne gang altså en kvindelig pendent til f.eks. Simeon Lee fra Hercule Poirots jul.
  4. The Daily Mail betegnede den som "førende indenfor genren og Robert Barnard (1980), s. 1880, betegner den som "et bemærkelsesværdigt eksempel på en Christie fra den klassiske tid.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London)
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)