Støvlet-Cathrine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Støvlet-Cathrine, kong Christian 7.s elskerinde Anna Cathrine Benthagen, maleri fra ca. 1765
Fra Københavns Museum

"Støvlet-Cathrine" (eller "Støvlet-Katrine"), Anna Cathrine Benthagen (1745-1805) var en prostitueret, som i en periode omkring 1767-68 var kong Christian 7.s elskerinde. De turede på Københavns værtshuse og bordeller. Statsrådet greb ind og fik gennemtvunget, at "Støvlet-Cathrine" blev deporteret til Holsten.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Cathrine var illegitim datter af prins Georg Ludvig af Braunschweig-Bevern, som var chef for det sjællandske regiment og dennes elskerinde Anna Marie Schröder. Som datidens skik og vane var, når det kom til uægte fyrstebørn, blev Schröder gift med en af prinsens soldater, Johan Ernst Benthagen, hvis navn Cathrine fik.

I sin enkestand levede Anne Marie Schröder af at fremstille støvler og støvletter, som Cathrine hjalp med at bringe ud, deraf øgenavnet. Allerede før Anna Cathrine fik forbindelse med kongen, var hun kendt i det københavnske forlystelsesliv. Hun var maitresse hos den engelske gesandt og siden offentligt fruentimmer, altså prostitueret. Som sådan beskrives hun som "en hore af 30 år, som havde været tilfals for alle, og var ei kiøn, men velvoxet, raffineret, dristig og uinteresseret...".[1].

Kongens elskerinde[redigér | redigér wikikode]

Kong Christian 7. er kendt for sine ødelæggende natteture gennem Københavns mere brodne kvarterer. Kongens "forlystelseschef", den ligeledes udsvævende greve Conrad Holck (1745-1800) sørgede for, at kongen stiftede intimt bekendtskab med Støvlet-Cathrine.[2]. Forholdet mellem dem skal kun have varet et par måneder i slutningen af 1767, men Støvlet-Cathrine opnåede meget stor indflydelse på majestæten, da hun i særlig grad evnede at tilfredsstille hans sære tilbøjeligheder. Bo Bramsen påstår, at det muligvis var hende, der fik udvirket, at kongen fyrede kabinetssekretæren Élie Reverdil (1732-1808), mens Ulrik Langen i sin biografi over Christian 7. hævder at Støvlet Katrine ikke havde noget med det at gøre, men at det var et resultat af en modvilje fra flere sider i hoffet, fra blandt andre grev Holck og Caspar von Saldern.[3].

Kongens og Cathrines forhold udviklede sig til en rendyrket hærværksbølge, idet Støvlet-Katrine fik kongen og hans skare af drikkebrødre til at besøge de bordeller, som hun tidligere havde haft forbindelse med. De var alle forklædte, og Katrine gik i mandsklæder. De smadrede systematisk alt inventaret og tæskede alfonser, som skyldte hende penge eller andre ludere, som havde behandlet hende dårligt. Når dette var overstået smed hun forklædningen for at være sikker på at vise, hvorfor det skete. [4] Kongen gav Katrine en lejlighed på Vandkunsten hvor han ofte opsøgte hende, og hvor genboerne overfor kunne se dem ligge nøgne sammen på gulvet. [5]

Støvlet Katrines fald[redigér | redigér wikikode]

Gammel Lundtoftevej 31. Huset i Bondebyen, Kongens Lyngby der er betegnet Støvlet Katrines hus.

Ministrene var ikke glade for Støvlet Katrines indflydelse og de rygter både i ind- og udland som den fremkaldte. De indså, at der måtte gøres noget for at fjerne hende fra hoffet. Men trods gentagne overtalelsesforsøg var kongen, til forskel fra de mange andre hyppige afskedigelser af mere eller mindre magtfulde hoffolk, som var sket under hans regering, ikke til at rokke, når det gjaldt Støvlet-Katrine. Det lykkedes dog til sidst Heinrich Carl von Schimmelmann at få Christian 7. til at tro, at landet var truet af oprør på grund af hans forhold til Katrine, og den letskræmte konge gav omsider efter.[2].

5. januar 1768 blev Støvlet-Catrine forvist til tugthuset i Hamborg, hvor hun dog skal have fået en ganske mild behandling. Da Christian 7. i foråret 1768 opholdt sig på slottet Travendahl i Holsten, forsøgte Katrine at få adgang til ham og tale sin sag. Forklædt i mandfolkeklæder gik hun til slottet, hvor hun præsenterede sig for hoftjenerne som "monsieur de Brockdorff". Hun fik hjælp af løberen Andreas Hjort, der havde introduceret Katrine for kongen. Hun blev genkendt og ført tilbage til Hamborg inden hun nåede at se kongen.[6] I 1770 fik hun tildelt en livsvarig pension på 500 rigsdaler, men forpligtede sig samtidig til ikke at tage ophold i de byer, hvortil hoffet kunne ventes.[7]

Hun døde 25. august 1805 i Plön i Holsten. Hun boede en overgang i Bondebyen i Kongens Lyngby. Huset i Sorø, hvor hun boede, er nu en restaurant Støvlet Katrines Hus.[8]

I litteraturen[redigér | redigér wikikode]

Den nyeste oversigt over Støvlet-Catrines liv findes i Ulrik Langens bog Den afmægtige – en biografi om Christian 7 fra 2008.[9]

Støvlet-Cathrine er beskrevet litterært blandt andet af Karen Blixen i Samtale om Natten i København.[10] Hun er en af personerne i Bo Holtens opera Livlægens Besøg bygget over Per Olov Enquists bog.[11]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Bo Bramsen (red.): "København før og nu – og aldrig". Bind 2: "Gammelholm og Frederiksholm" side 276
  2. 2,0 2,1 Henning Dehn-Nielsen: "Danmarks konger og regenter" side 313. Forlaget Holkenfeldt 1996. ISBN 87-90368-01-0
  3. Bo Bramsen (red.): "København før og nu – og aldrig". Bind 2: "Gammelholm og Frederiksholm" side 276. Ulrik Langen, Den afmægtige – en biografi om Christian 7, Jyllands-Postens Forlag, 2008. ISBN 978-87-7692-093-7. s. 222ff
  4. Ulrik Langen, 2008, s. 213
  5. Ulrik Langen, 2008, s. 214
  6. Ulrik Langen, 2008, s. 250-251
  7. Bo Bramsen (red.): "København før og nu – og aldrig". Bind 2: "Gammelholm og Frederiksholm" side 281
  8. "Restaurant Støvletkatrineshus". http://www.stovletkatrineshus.dk. 
  9. Ulrik Langen, Den afmægtige – en biografi om Christian 7, Jyllands-Postens Forlag, 2008. ISBN 978-87-7692-093-7. s. 210-244
  10. Claus Bjørn. "Støvlet-Cathrine (1745 - 1805)". Dansk Kvindebiografisk Leksikon/KVINFO. http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/120/. 
  11. "Livlægens besøg". Det Kongelige Teater. http://www.kglteater.dk/Forestillinger/Opera/Opera_08_09/Livlaegens_besoeg.aspx?cmno=11&cyear=2008. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Louis Bobé, Støvlet-Katrine. Anna Katrine Benthagen i: Fra Arkiv og Museum, 2. række, bind I, s. 273-282.