Statens Naturhistoriske Museum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Statens Naturhistoriske Museum
Geologisk museum.jpg
Geologisk Museum, der er en del af Statens Naturhistoriske Museum
Etableret 2004
Adresse Botanisk Have: Gothersgade 128

1123 København K
Geologisk Museum: Øster Voldgade 5-7 1350 København K
Zoologisk Museum: Universitetsparken 15, 2100 København Ø

Type Naturhistorie
Direktør Morten Meldgaard
Hjemmeside snm.ku.dk

Statens Naturhistoriske Museum er dansk hovedmuseum for det naturhistoriske område og er via sine samlinger et af verdens største naturhistoriske museer med mere end 14 millioner genstande i samlingerne (planter, dyr, fossiler, mineraler mv.). De første samlinger går tilbage til Det Kongelige Kunstkammer, der blev grundlagt af Frederik 3. omkring år 1650.

Som hovedmuseum har museet ansvaret for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og for den tilknyttede forskning og formidling. Museet er i dag et institut under Det Naturvidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet, og undervisning af universitetsstuderende indgår også i museets arbejde. Museet yder desuden museumsfaglig bistand til de øvrige statslige og statsanerkendte naturhistoriske museer, ligesom museet varetager behandlingen af danekræ.

Statens Naturhistoriske Museum består i dag af Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have. Efter planen skal der opføres et nyt naturhistorisk museum ved Botanisk Have i 2016, hvor medarbejderne og museets mange samlinger skal samles under ét tag.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 2004 vedtog Folketinget en ny museumslov, der samlede de fire gamle universitetsmuseer Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have til en institution: Statens Naturhistoriske Museum. Således findes der i dag tre hovedmuseer i Danmark: Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske Museum. Trods etableringen af Statens Naturhistoriske Museum i 2004 strækker museets historie sig mere end 400 år tilbage, hvilket gør museet til et af de ældste i verden.

På en hylde i magasinet ikke langt fra nogle af museets nyeste indsamlinger fra Galathea 3-ekspeditionen ligger en række gulnede ark fra Pehr Forsskåls berømte fiskeherbarium. De blev indsamlet på den første videnskabelige ekspedition til Det Lykkelige Arabien i 1763-1767, hvor Pehr Forsskål var den dynamiske og utrættelige naturhistoriker [Kilde mangler], der indsamlede alt fra koraller, konkylier og fisk til planter og insekter. Ekspeditionens største naturvidenskabelige resultater var Forsskåls beskrivelse af 60 nye planteslægter og 700 nye arter af planter fra Arabien og Ægypten. Forsskåls samlinger hører til blandt museets ældste og udgør sammen med genstandene fra Ole Worms Naturaliekabinet fra 1650’erne, genstande fra Det Kongelige Kunstkammer, originalerne til Flora Danica, Christian 4.s Kongsbergsølv og P.W. Lunds samlinger fra Lagoa Santa i Brasilien nogle af ”kronjuvelerne” i museets samlinger. De fortæller om naturhistoriens og naturvidenskabens fremkomst i Danmark, og er de første led i en ubrudt kæde, hvor der stadig bliver tilføjet nye led.

Nuværende udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Statens Naturhistoriske Museum rummer en lang række samlinger fra naturens verden, som kan opleves ved at besøge museets nuværende udstillinger. Her findes sjældne orkideer, forsteninger af uddøde dyr, skeletter af de største hvaler og de mindste mus, meteoritter, kødædende planter og meget andet. Alt sammen finder man på Geologisk Museum, Zoologisk Museum og i Botanisk Have, hvor man kan lære mere om verdensrummet, Jordens dannelse, livets opståen og dyre- og plantelivet i hele verden.

Zoologisk Museum[redigér | redigér wikikode]

  • Evolution
  • Fra pol til pol
  • Danmarks Dyreverden
  • Magasinet
  • Fjer

Geologisk Museum[redigér | redigér wikikode]

Botanisk Have[redigér | redigér wikikode]

  • Havens Væksthuse
  • Havens frilandsområder
  • Havens samling af giftplanter
  • Havens samlinger af bibelens planter

Et nyt naturhistorisk museum[redigér | redigér wikikode]

Statens Naturhistoriske Museum er ved at forberede opførelsen af et nyt naturhistorisk museum, der skal placeres ved Botanisk Have i København. Det nye museum, der forventes at stå færdigt i 2016, skal erstatte Zoologisk Museum og Geologisk Museum og huse alle museets videnskabelige samlinger.

Udstillingerne i det nye museum vil rumme genstande og samlinger, der er enestående i verden [Kilde mangler]. Blandt andet skal følgende ti udstillinger og faciliteter udvikles til det nye museum:

  • Biodiversitet. Udstillingen om biodiversitet vil vise alverdens arter og er en hyldest til mangfoldigheden i verden. Udstillingen vil også rumme væksthuse med levende planter.
  • Menneskets udvikling. En udstilling om mennesket som art. Hvem er vi? Hvad og hvor kommer vi fra? Hvad gør os unikke, og hvad deler vi med vores nærmeste slægtninge og med alle andre levende væsener?
  • Grønland. Grønlandssalen kommer til at rumme alle de grønlandske rigdomme fra samlingerne. Det er smukke og unikke mineraler, fossiler, iskerner og iskrystaller samt et dyre- og planteliv, der er enestående og specielt. En særlig del af udstillingen vil vise den grønlandske planteverden i et arktisk væksthus.
  • Hvaler. Hvalsalen kommer til at rumme museets store samling af hvaler, der blandt andet omfatter blåhval, finhval, grønlandshval, kaskelothval og talrige mindre hvaler. I Hvalsalen præsenteres publikum også for den kulturhistorie, der knytter sig til hvaler, for eksempel deres rolle som vigtige elementer i myter og legender og religiøse forestillinger og som objekter for fangst.
  • Size Matters. I udstillingen Size Matters vil publikum møde de største og de mindste organismer på Jorden, fra dinosaurer og kæmpetræer til vira og bakterier.
  • Verdensrummet. Her kommer man tæt på den glødende Sol, vandrer gennem Solsystemet og ender i uendeligheden. I sidegallerierne kan man studere den enestående samling af meteoritter, Apollo 17-stenen fra Månen eller se, hvor besynderlig en planet Jorden egentlig er.
  • Videnscenter. Museets videnscenter vil styrke båndene mellem befolkningen og museet. De enorme samlinger og mange eksperter gør museet til det naturlige sted at henvende sig for at få svar på spørgsmål om naturen. Museet vil også selv drage nytte af al den nye viden, man kan få om landets natur gennem befolkningens fund og observationer, for eksempel af de hundredvis af nye arter, der vil indvandre sydfra de næste årtier.
  • Geologi. Udstillingen vil omhandle jordklodens opbygning. Her vil man opleve, hvad der sker, når kontinenterne kolliderer, og når den smeltede masse bryder igennem skallen som vulkanudbrud, og man vil se, hvordan kontinenterne og livsformerne har forandret sig og været med til at skabe den klode og den atmosfære, vi lever med i dag.
  • Danmarks natur. I udstillingen om Danmarks natur præsenteres de danske naturtyper og alle de arter, der findes i Danmark, fra bunden af Skagerrak til toppen af Himmelbjerget.
  • Kunstkammeret. Statens Naturhistoriske Museum har rødder tilbage til Ole Worms naturaliekabinet, der blev grundlagt i begyndelsen af 1600-tallet. I udstillingen Kunstkammeret vises historiske og kuriøse genstande fra ekspeditionen til Det Lykkelige Arabien og de originale herbarieark til Flora Danica-tegningerne til Christian d. 8.s konkyliesamling og P.W. Lunds samlinger fra Brasilien.

Samlingerne[redigér | redigér wikikode]

Statens Naturhistoriske Museums mange samlinger består tilsammen af over 14 millioner store og små genstande, hvilket placerer museet blandt de største naturhistoriske museer i verden.[1] Samlingerne består blandt andet af mineraler, diamanter, konserverede sommerfugle, hvepse, giraffer, fossiler, urokser, mammutter, blomsterplanter, alger og meteoritter indsamlet gennem mere end 400 år. Hertil kommer de levende eksemplarer af blandt andet kødædende planter, orkideer, kaktus og egetræer, som der i alt findes ca. 12.000 arter af i Botanisk Have. Samlingerne er et centralt redskab for museets egen forskning, men også for forskning ved mange andre institutioner i ind- og udland.

Samlingerne vokser stadig, eksempelvis med nye blodprøver fra Tanzanias fugle til vævsbanken, fossiler af nogle af de første dyr i verden fra Siriuspasset i det nordøstlige Grønland til den palæontologiske samling og bjørnedyr fra Solomonhavet til den marine samling. Samlingerne bliver hele tiden udviklet i takt med, at forskerne stiller nye spørgsmål og får nye metoder. Genstande indsamles og bevares for eftertiden, ikke alene fordi de fortæller en historie og er en del af kultur- og naturarven, men også fordi genstandene dokumenterer eksisterende viden og er en uvurderlig ressource for eftertiden.

I dag kan de besøgende på Statens Naturhistoriske Museum kun opleve en mindre del af samlingerne i udstillingerne på Zoologisk Museum, Geologisk Museum og i Botanisk Have, men med et nyt naturhistorisk museum ved Botanisk Have, der efter planen skal stå færdigt i 2016, bliver det muligt at fremvise større dele af museets samlinger for offentligheden.

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Statens Naturhistoriske Museum er dansk hovedmuseum på det naturhistoriske område, hvilket forpligter museet til at udføre og formidle forskning inden for museets hovedområder både nationalt og internationalt. Forskningen på museet tager primært udgangspunkt i museets videnskabelige samlinger, og forskningsresultaterne formidles både til den brede offentlighed og til forskningsmiljøer.

Statens Naturhistoriske Museums forskning er koncentreret omkring fire kerneområder:

  • Jordens geologiske opbygning
  • Livets opståen og udvikling
  • Levende organismers mangfoldighed
  • Bevarelse af naturens mangfoldighed

Statens Naturhistoriske Museum står bag knap 400 årlige videnskabelige artikler og bøger. Museet huser desuden de to grundforskningscentre Center for GeoGenetik og Center for Star and Planet Formation og indgår som partner i grundforskningscentrene Nordic Center for Earth Evolution og Center for Macroecology, Evolution and Climate, der begge har afdelinger på museet.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I samarbejde med de øvrige institutter ved Københavns Universitet deltager Statens Naturhistoriske Museum i undervisningen af bachelor-, kandidat- og Ph.d.-studerende.

Samtidig har museet en skoletjeneste, der tilbyder undervisning til elever i folkeskolen, SFO, gymnasium, HF og VUC. Hvert år formidler museet viden om naturhistorie til mere end 40.000 skoleelever.

Afdelinger og grundforskningscentre[redigér | redigér wikikode]

Statens Naturhistoriske Museum består i dag af en række museer og grundforskningscentre, der har adresse forskellige steder i København.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Grundforskningscentre[redigér | redigér wikikode]

Museets ledelse[redigér | redigér wikikode]

(Listen er ikke komplet)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]