Statsamt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Statsamtet)
Statsamt eller stiftamt var tidligere et ekspeditionskontor for statadministrationen modsvarende et geografisk område svarende til amtskommunen. Statsamtet blev ledet af en amtmand udpeget af Indenrigsministeriet. I København varetoges opgaverne af Københavns Overpræsidium, mens Frederiksberg hørte under Statsamtet København, der også dækkede Københavns Amt.
Som led i strukturreformen blev statsamterne per 1. januar 2007 samlet i regionale statsforvaltninger med 5 enheder, der afløste de nuværende 14 statsamter samt Københavns Overpræsidium, og som desuden overtog en del af amternes opgaver.
Statamterne havde bl.a. opgaver med [redigér]
- Separation og skilsmisse
- Børne- og ægtefællebidrag
- Samvær
- Forældremyndighed
- Faderskab
- Værgemål
- Adoption
- Navne
- Værnepligt
- Klager i forbindelse med social- og byggelovgivningen
- Indfødsret
- EU-borgeres ophold
- Tilsyn med både amt og kommuner
- Sekretariat for De Psykiatriske Patientklagenævn.