Stavnsbåndet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frihedsstøtten. 2005

Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner.[1]

Det blev indført for at afhjælpe en alvorlig landbrugskrise i 1730'erne, som bl.a. skyldtes svigtende efterspørgsel fra Danmarks traditionelle eksportlande. Hertil kom afvandring af folk fra landet til byerne, hvilket yderligere medførte, at det kunne være svært at få befolket fæstegårdene. Endelig skulle militæret bruge folk til landmilitsen. Militærtjenesten påhvilede i praksis "de mindre egnede" i landbruget, fordi det var godsejerens opgave at udtage mænd til landmilitsen.

Aldersgrænserne blev ændret i tre omgange. I 1739 til 14-36 år, i 1742 til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år.

Stavnsbåndet blev løsrevet fra godsejernes kontrol som led i Landboreformerne af 20. juni 1788 med en overgangsperiode indtil 1800.[2] I første omgang omfattede omlægningen kun dem, der var under 14 år. Dernæst dem der var over 36 år – og derefter dem, der havde tjent som soldat. Hovedpunktet i denne administrative reform var, at bindingen til godserne blev ændret til en binding til udskrivningsdistriktet. Enevælden var nu så udbygget, at staten i højere grad selv kunne stå for indskrivningen til hæren; der var i mindre grad brug for godsejerne som det lokale administrative led. [2]

Det er en udbredt og almindeligt accepteret historisk myte, at det vigtigste resultat af "Den Store Landbokommissions" arbejde var stavnsbåndets "ophævelse". Fx hos V. Falbe Hansen, som fortæller, at denne af bønderne forhadte ordning havde låst hele strukturen sammen og gjort den urokkelig. Der skulle kongelig indblanden til at løse denne knude. Så det var et vendepunkt da stavnsbåndet ophørte i 1788. Landbruget trådte ind i en blomstrende æra, der også var begyndelsen til de reformer der kom i årene efter. [3]

Men denne myte er ikke korrekt.[2] Kommissionen arbejdede meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. I det samlede landboreformkompleks er stavnsbåndet i det hele taget en biting, og det var først med indførelsen af den almindelige værnepligt i 1848, at stavnsbåndet blev ophævet, da mænd bosiddende på landet derefter havde lov at bosætte sig hvor de ville.[4]

Til et varigt minde om, hvad der er blevet kaldt "Stavnsbåndets ophævelse", rejstes på foranledning af kredse i København Frihedsstøtten i København som en hyldest til kongemagten. Det blev begyndelsen til skabelsen af den sejlivede myte om stavnsbåndets ophævelse i 1788.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår af Benito Scocozza & Grethe Jensen, Politikens Forlag 1999; ISBN 87-567-6094-9

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Danske konger · Stavnsbåndet
  2. 2,0 2,1 2,2 Søren Rønhede: Stavnsbåndets ophævelse er et fupnummer; kronik i Politiken, 20. juni 2013
  3. V. Falbe Hansen Stavnsbaandsløsningen og landboreformerne, uddraget er fra T. Hansgårds Landboreformerne i Danmark
  4. Olsen