Steen Krarup Jensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Steen Krarup Jensen (født 12. april 1950Nørrebro i København) er en dansk billedhugger, poet, multikunstner og samfundsrevser. Han blev uddannet som billedhugger på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1971-1978. I 1977 fik han af Viggo Jarls Legat stillet et nybygget billedhuggeratelier til rådighed.

Som billedhugger har han blandt andet arbejdet i marmor og granit, samt eksperimenteret med en lang række andre materialer, for eksempel i mobiler og assemblager.

Sammen med Flemming Vincent og Per Johan Svendsen startede han Kunst- og Kulturgruppen Syntese, som med opsigtsvækkende udstillinger og samfundskritiske aktioner, var centrale og fornyende på den danske kunstscene fra begyndelsen af 1980'erne til midt i 1990'erne.

Jensen var desuden med til at starte Danske Billedkunstneres Fagforening. I den forbindelse blev han landskendt, da han i 1981 sprængte en granitskulptur med dynamit i protest mod danske kunstneres vilkår.

I 1995 præsenterede han sin opfindelse asfaltofonen asphaltophone sammen med Jakob Freud-Magnus. En prototype blev testet i Gylling. Når biler passerer asfaltofonens "rumlestribepunkter", afspilles en melodi, Der lyder bedst ved passende lav hastighed. På nettet bliver asfaltofonen bedømt som "The world's first known musical road".

Princippet er i bl.a. USA, Japan og Sydkorea blevet anvendt til at forhindre bilister i at falde i søvn på lange monotone strækninger.

I 1997 vandt han sammen med arkitekt Jens Hougaard Nielsen Friluftsrådets prisopgave om indretning af naturlegepladser, og han påvirkede i årene derefter udviklingen af dansk legepladsdesign.

Som skribent har han blandt andet skrevet en lang række revytekster, sangtekster og aviskronikker.

Jensen og Freud-Magnus' værk Et lille land og lige midt i verden, blev i 2007 kåret af Spil Dansk Dagen som årets danske sang.

Steen Krarup Jensen er far til jazzmusikeren Simon Jensen.

Se også[redigér | redigér wikikode]