Steen de Steensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Steen de Steensen (12. oktober 1725[1]12. september 1800 på Liselund i Sjørslev) var en dansk godsejer.

Han var søn af senere ejer af Aunsbjerg, kommerceråd Steen Jørgensen og dennes anden hustru Marie Cathrine Balsløw. Faderen boede 1724 i provstigården i Assens og var fra tid til anden dels fuldmægtig, dels forpagter på fynske herregårde. I 1728, da han blandt andet bortskødede Kærum Kirke, var han ejer af Frederiksgave i Sønderby Sogn. Sønnen ses ikke døbt i Assens, og Sønderby Kirkebog mangler. 1745 blev Steen Steensen exam.jur. og blev eksamineret af birkedommer, dr.jur. Christian Ditlev Hedegaard i Odense. Han fik 1752 skøde på Aunsbjerg, som faderen havde købt 1732, blev 1754 kancelliråd og 17. oktober 1760 optaget i adelstanden under navnet de Steensen. 1768 blev han justitsråd og 1774 etatsråd. 1793 afhændede han Aunsbjerg.

9. april 1756 ægtede han første gang i Skanderup, Hjelmslev Herred, Cathrine Elisabeth Moldrup (døbt 26. marts 1734 sammesteds, begravet 26. maj 1757 i Sjørslev), datter af regimentsskriver i Skanderborg Rytterdistrikt, senere kammerråd Niels Olsen Moldrup og Charlotte Amalie Harlef. Anden gang ægtede Steensen den 19. januar 1759Hald Mette Elisabeth Skinkel (26. september 1710 (anført i Sjørslev Kirkebog ved hendes død) - 3. januar 1801 i Sjørslev), datter af sekondmajor, amtmand, etatsråd Claus Christian Skinkel og Valborg Sophie Güntelberg.

Han er begravet ved Sjørslev Kirke. Han var grandonkel til Steen Steensen Blicher, som er opkaldt efter ham.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Anført i Sjørslev Kirkebog ved hans død