Stevning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stevning
Kulturhuset Brandstationen

Genforeningssten med stemmetal i 1920: "Med 314 mod 7 stemte vi os hjem til Danmark". I baggrunden den tidligere Hans Hansens Kro.
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Sønderborg Kommune
Sogn Svenstrup Sogn
Postnr. 6430 Nordborg
Demografi
Stevning by 406[1] (2023)
Kommunen 74.380[1] (2023)
 - Areal 496,57 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.sonderborg.dk
Oversigtskort

Stevning er en byAls med 406 indbyggere (2023)[1], beliggende 3 km nordvest for Guderup, 9 km sydøst for Nordborg og 17 km nord for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Stevning hører til Svenstrup Sogn. Svenstrup Kirke ligger i Svenstrup 4 km nord for Stevning.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Vest for Stevning ligger Stevning Næs med Stevning Skov og Stevning Løkke.[2] Ved Sandvig på næssets nordside ligger en af de bedste badestrande på Als. Stevning Nor Stien, indviet i 2004, går langs vandet mellem Sandvig og næssets sydspids.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Den tidligere skole er nu Stevning Kulturhus og Hjortspring Børnehus, hvor byens børn og unge kan benytte legeplads og boldbane. Børnehuset er normeret til 35 børn i 3 grupper og bruger også Kulturhusets faciliteter, fx gymnastiksalen.[3] Kulturhuset danner rammen om badminton, motionsgymnastik og Zumba, som Stevning Idrætsforening står for.

Stevning Landsbylaug uddeler 6 gange om året lokalbladet "Rundt om Stevning", der også kan ses på laugets hjemmeside.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Navnet[redigér | rediger kildetekst]

Navnet Stevning stammer fra urnordisk sprogperiode (jernalderen) og er dermed blandt de ældste stednavne på Als. Det indeholder ordet stavn i betydningen "fremspring" eller "næs", her brugt om halvøen Stevning Næs. Endelsen –ing betegner et ejerskabsforhold. Navnet Stevning får således betydningen: "Området som tilhører dem der bor på næsset".

Stevning Mølle[redigér | rediger kildetekst]

Der har været mølle i Stevning siden slutningen af 1600-tallet. Den er brændt og genopført i 1834 og 1898. Landmændene kom også til møllen fra de omkringliggende byer. I 1930'erne fik gårdene selv kværne, så kun de små brug benyttede møllen, og det sidste korn blev malet i 1939. I 1941 blev selve møllen revet ned, i 1990 også porten og mellembygningen.

Stevningnor[redigér | rediger kildetekst]

Syd for Gøllinggård lå et teglværk ved Stolbro Bæk, der løber ud i Stevning Nor på sydsiden af Stevning Næs. Teglværksprodukterne blev på hestevogn kørt til den lille bebyggelse Stevningnor på næssets sydspids. I 1875 blev der oprettet dampskibsforbindelse mellem Flensborg, Sønderborg og Aabenraa, og Stevningnor blev et af de 8 anløbssteder på ruten. Der var både passager- og godstrafik med flere daglige afgange i begge retninger. Der blev bygget en kro, hvor der blev handlet livligt med kul, korn, foderstoffer og byggematerialer. Svin og kreaturer blev her udskibet til slagterierne i Aabenraa og Faaborg.

I 1924 ophørte dampernes anløb af Stevning og dermed også driften af Stevningnor Kro. Anløbsbroen blev ødelagt af isen i vinteren 1940-41.

Stevning Andelsmejeri[redigér | rediger kildetekst]

Stevning Andelsmejeri startede i 1892 og blev i 1937 slået sammen med mejerierne i Svenstrup og Havnbjerg. Det hævdes at være Danmarks første mejerifusion. Da mejeriet lukkede, kom der et mælkeudsalg i Stevning. Fra 1964 til 1979 kørte der mælkevogn i byen, og indtil 1990 kunne man købe mælkeprodukter hos en købmand.

Amtsbanerne på Als[redigér | rediger kildetekst]

Amtsbanerne på Als eksisterede 1898-1933. Stevning fik jernbanestation på amtsbanestrækningen Sønderborg-Nordborg. Stationen lå i den østlige ende af den ret store landsby. Som stationsbygning blev der opført en kro, som det var almindeligt på de tyske kredsbaner.

Genforeningssten[redigér | rediger kildetekst]

I krydset ved Stevningnorvej 1 står en sten, der blev rejst på Valdemarsdag 1921 til minde om Genforeningen i 1920 og viser afstemningsresultatet.[4]

Kroerne[redigér | rediger kildetekst]

Stationskroen, der var i drift indtil 1946, overtog bevillingen fra Ravnsdam Kro, der havde været kongelig privilegeret landevejskro. Hans Hansens kro og købmandsforretning på hjørnet Sandvigvej/Ravnsbjergvej stammede fra 1800-tallet, hvor den blev drevet af slægten Martinsen. Stevning Kro blev opført i 1917. Den havde også landbrug og høkeri. Butiksdisken stod i krostuen helt til 1940, hvor kroen brændte efter et lynnedslag. I 1934-35 var landsbygaden blevet omlagt til landevej (Oksbølvej), så kroen blev genopført lidt tilbagetrukket på grunden, men den blev efterhånden mest brugt til selskaber. 2 km øst for byen ved landevejen til Nordborg lå kroen Paragraf Fem, så der var hele 5 kroer i byen og omegnen.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Løkke er en historisk betegnelse for et indhegnet stykke skov eller mark, fx til heste
  3. ^ Hjortspring Børnehus (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Danmarks genforeningssten: Stevning

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]