Stilicho

Flavius Stilicho med sin hustru Serana og søn Eucherius

Stilicho, Flavius (ca. 365 – 22. august 408) var en romersk/vandalsk hærfører under kejser Theodosius I og regent i det Vestromerske rige (395-408) i den mindreårige kejser Honorius' sted.

Årene 365-395

Flavius Stilicho blev født i en romersk/vandalsk familie ca. år 365. Hans far er af vandalsk afstamning, hans mor er af romersk. Stilicho valgte en militærkarriere og viste hurtigt en sans for hærførelse og diplomati. I 383 blev han udnævnt til militær tribun, og året efter kom han indenfor i den kejserlige familie ved at gifte sig med Serena, Theodosius I's niece. Stilicho blev efterfølgende forfremmet til comes domesticorum, hvor han var ansvarlig for kejserens husholdningstropper. I 391 blev Stilicho hærfører og opnåede den respekterede titel Soldaternes Mester. Året efter stod den nyudråbte hærfører i en krig mod bastarderne (goterne), og blot 3 år efter var Stilicho sammen med Timasius, taget i krig mod oprørslederen Eugenius, der havde erklæret sig selv for kejser af det vestromerske rige. En krig hvor Stilicho trak sig sejrrigt ud. Januar måned år 395, mens Stilicho stadig var i vest, døde Theodosius. Stilicho fik af kejseren forsørgerrollen for hans 2 børn, Arcadius, som ville herske i øst, og Honorius, der af sin far blev sendt til vest efter Eugenius' fald. Med hele hæren ved sin side, påtog Stilicho sig forsørgerrollen for de 2 nye kejsere. Stilicho valgte at blive i vest og reagere i Honorius' sted, men var stadig også loyal over for Arcadius i øst.

Regentskab

Det er fra denne periode, at man virkelig ved noget om Stilicho som hærfører, og de krige han udkæmpede. Stilicho, der nu var regent af det vestlige romerrige, tog i år 395 til det østlige Illyrien for at nedkæmpe visigoterne og deres nye oprørsleder Alarik I, men før han fik muligheden for at angribe, standsede Arcadius ham og beordrede ham til at sende nogle af sine soldater til Konstantinopel. Alarik blev senere Stilichos værste fjende. 2 år senere tog Stilicho i ledtog af en hær til Grækenland for igen at bekrige Alarik, endnu engang fejlede Stilicho og måtte trække sig tilbage til Italien. Samme år (397) sendte Stilicho Mascezel til Afrika for at slå oprøreren Gildo ihjel. Stilicho sørgede for at blive i kejserfamilien og blive ved regentpladsen ved at få sin første datter, Maria, gift med den unge kejser Honorius. År 400 udnævntes Stilicho til Consul. De næste 5 år var meget turbulente for Stilicho: Med 3 krige på 5 år, hvor 2 af dem foregik i Italien, var der nok at se til for Stilicho. Han udkæmpede to krige mod Alaric i henholdsvis år 402 og 403, hvor Stilicho fik en ufuldendt sejr begge gange. I år 403 havde Stilicho en mulighed for at besejre Alaric, men indgik en aftale med ham og lod ham flygte. 405/406 slagtede Stilicho ostrogoterne og deres oprørsleder Radagaisus, da de prøvede at indtage Italien.

Faldet

407 var begyndelsen for Stilichos fald. År 407 genoptog han sin gamle drøm om at indlemme Illyrien i Riget, men da han ville sætte operationen i gang, fik han et falsk brev om Alarics død. Ikke nok med at Stilicho blev hjemme, krævede Alaric også 4000 pund guld i erstatning for de problemer, han var blevet pålagt. Stilicho beordrede senatet til at udbetale summen. År 408 blev slutningen på Stilichos liv. Efter at Kejser Arcadius døde, tilbød Stilicho at rejse til Konstantinopel, men da et rygte spredtes, om at han ville sætte sin søn Eucherius på tronen, kom Stilicho i modgang hos kejser Honorius. Honorius beordrede ham fængslet, og selv om Stilicho sagtens med sin hær kunne have kæmpet imod, forblev han loyal og lod sig fængsle i byen Ravenna. Stilicho blev henrettet den 22. august 408.

Litteraturliste

• Burell, Emma 2004. A Re-Examination of Why Stilicho Abandoned His Pursuit of Alaric in 397, Historia: Zeitschrift für Alte Geschichte 53, 251-256.
• Hanawalt Bliss, David 1972. Stilicho: the man and his times.University of Northern Iowa.
• Janssen, Tido 2004. Stilicho : das weströmische Reich vom Tode des Theodosius bis zur Ermordung Stilichos (395 – 408) / von Tido Janssen. Marburg: Tectum.
• Nischer-Falkenhof, Ernst 1947. Stilicho. Wien: Seidel.

Yderligere læsning

• Bury, J.B. History of the Later Roman Empire.
• Claudian. "De Bello Gildonico"
• Claudian. "De Consulatu Stilichonis"
• Claudian. "In Eutropium"
• Claudian. "In Rufinum"
• Ferrill, Arther. The Fall of the Roman Empire: The Military Explanation.
• Gibbon, Edward. The Decline and Fall of the Roman Empire.
• Zosimus. Historia Nova.