Stillehavsmesterskabet i curling 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mænd
Guld Kina Kina
Sølv Japan Japan
Bronze Sydkorea Sydkorea
4. Australien Australien
5. New Zealand New Zealand
6. Republikken Kina Taiwan
Kvinder
Guld Kina Kina
Sølv Japan Japan
Bronze Sydkorea Sydkorea
4. New Zealand New Zealand
5. Australien Australien

Stillehavsmesterskabet i curling 2009 var det 19. Stillehavsmesterskab i curling for herre- og kvindelandshold. Mesterskabet blev afviklet den 12.19. november 2009 i SCAP Karuizawa Arena i Karuizawa, Japan, og der var tilmeldt fem kvinde- og seks herrehold.

Både kvindernes og mændenes turnering blev vundet af Kina foran Japan og Sydkorea.

Ud over titlen som Stillehavsmester spillede både kvinderne og herrerne om to pladser ved VM 2010.

Mænd[redigér | rediger kildetekst]

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

De seks hold spillede en dobbeltturnering, og de fire bedste hold går videre til semifinalerne.

Dato Tid Kampe
12.11. 19:30 Japan - New Zealand 9-3 Sydkorea - Australien 9-6 Kina - Taiwan 8-7
13.11. 12:00 New Zealand - Kina 5-8 Japan - Australien 11-4 Sydkorea - Taiwan 9-6
20:00 Sydkorea - Kina 5-9 Taiwan - Japan 8-9 New Zealand - Australien 4-2
14.11. 14:30 New Zealand - Taiwan 9-3 Australien - Kina 3-8 Japan - Sydkorea 9-3
15.11. 8:00 Kina - Japan 7-6 Australien - Taiwan 7-6 New Zealand - Sydkorea 1-8
16:00 Australien - Sydkorea 9-5 New Zealand - Japan 4-7 Taiwan - Kina 2-8
16.11. 8:00 Kina - New Zealand 9-5 Taiwan - Sydkorea 9-4 Australien - Japan 2-10
16:00 Japan - Taiwan 8-0 Kina - Sydkorea 8-6 Australien - New Zealand 8-4
17.11. 8:00 Taiwan - New Zealand 4-8 Sydkorea - Japan 7-8 Kina - Australien 8-6
16:00 Taiwan - Australien 8-9 Japan - Kina 6-8 Sydkorea - New Zealand 7-3
Plac. Hold Vundne Tabte
1. Kina Kina 10 0
2. Japan Japan 8 2
3. Sydkorea Sydkorea 4 6
4. Australien Australien 4 6
5. New Zealand New Zealand 3 7
6. Republikken Kina Taiwan 1 9

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet. I de to semifinaler mødtes grundspillets nr. 1 og 4 hhv. nr. 2 og 3. Hver semifinale blev afviklet som en serie bedst af fem kampe, hvor holdenes to indbyrdes opgør fra grundspillet betragtedes som seriens første to kampe. Vinderne af de to semifinaler gik videre til finalen, mens de to tabere gik videre til bronzekampen.

Semifinaleserierne blev afviklet den 18. november, mens bronzekamp og finale blev spillet den 19. november.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Den ene semifinaleserie var en opgør mellem Kina, der sluttede grundspillet på førstepladsen, og grundspillets nr. 4, Australien. Kina havde vundet holdenes to indbyrdes opgør i grundspillet (8-3 og 8-6) og startede dermed serien med en føring på 2-0 i kampe. Kina vandt også den første semifinalekamp med 8-5 og sikrede sig dermed den samlede sejre i semifinaleserien med 3-0 i kampe.

Semifinale 3/5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Australien Australien 0 2 0 1 0 1 0 0 1 0 - 5
Kina Kina 2 0 2 0 2 0 1 0 0 1 - 8

Den anden semifinale stod mellem grundspillets nr. 2 og 3, Japan og Sydkorea. Japan havde vundet begge de to holds indbyrdes opgør i grundspillet (9-3 og 8-7) og indledte dermed semifinaleserien med en føring på 2-0 i kampe. Japanerne vandt også den første semifinalekamp, og dermed gik de videre til finalen med 3-0 i kampe, mens Sydkorea måtte tage til takke med at spille bronzekamp.

Semifinale 3/5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sydkorea Sydkorea 0 1 0 1 0 1 0 1 0 X - 4
Japan Japan 2 0 1 0 3 0 1 0 1 X - 8

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen mellem de to tabere af semifinalerne blev vundet af Sydkorea, der besejrede Australien med 8-7. Australien var ellers foran med 7-4 inden sidste ende, hvor sydkoreanerne imidlertid formåede at score 4 point. Det var kun fjerde gang i mesterskabets historie at Sydkorea opnåede en placering blandt de tre bedste, mens Australien efter 17 år i træk på medaljeskamlen nu for andet år i træk måtte se sig henvist til en sekundær placering.

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sydkorea Sydkorea 0 0 1 0 2 0 1 0 0 4 - 8
Australien Australien 1 0 0 3 0 1 0 1 1 0 - 7

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finalen blev vundet af Kina, der besejrede Japan med 8-3. Kampen blev reelt afgjort i 6. ende, hvor kineserne scorede fire point. Kina sikrede sig dermed Stillehavsmester-titlen for mænd for tredje år i træk, mens Japan vandt sølvmedaljer for 11. gang i turneringens historie.

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Kina Kina 1 1 1 0 0 4 1 0 X X - 8
Japan Japan 0 0 0 2 0 0 0 1 X X - 3

Medaljevindere[redigér | rediger kildetekst]

Guld Sølv Bronze
Kina Kina Japan Japan Sydkorea Sydkorea
Wang Fengchun
Liu Rui
Xu Xiaoming
Li Hongchen
Zong Jialing
Yusuke Morozumi
Tetsuro Shimizu
Tsuyoshi Yamaguchi
Kosuke Morozumi
Hayato Satoh
Chang Min Kim
Min Chan Kim
Myung Sup Lim
Tae Yeon Jeong
Se Hyeon Seong

Kvinder[redigér | rediger kildetekst]

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

De fem hold spillede en dobbeltturnering, og de fire bedste hold gik videre til slutspillet.

Dato Tid Kampe
12.11. 19:30 Sydkorea - New Zealand 11-4 Australien - Kina 1-14
13.11. 8:00 Kina - Sydkorea 7-5 Australien - Japan 1-9
16:00 Kina - Japan 11-7 New Zealand - Australien 8-7
14.11. 10:00 Sydkorea - Japan 5-7 Kina - New Zealand 9-3
19:00 Japan - New Zealand 4-8 Sydkorea - Australien 7-5
15.11. 12:00 New Zealand - Sydkorea 4-7 Kina - Australien 9-2
20:00 Japan - Australien 7-3 Sydkorea - Kina 2-9
16.11. 12:00 Japan - Kina 7-5 Australien - New Zealand 11-8
20:00 New Zealand - Kina 5-8 Japan - Sydkorea 9-3
17.11. 12:00 Australien - Sydkorea 3-10 New Zealand - Japan 1-12
Plac. Hold Vundne Tabte
1. Kina Kina 7 1
2. Japan Japan 6 2
3. Sydkorea Sydkorea 4 4
4. New Zealand New Zealand 2 6
5. Australien Australien 1 7

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet. I de to semifinaler mødtes grundspillets nr. 1 og 4 hhv. nr. 2 og 3. Hver semifinale blev afviklet som en serie bedst af fem kampe, hvor holdenes to indbyrdes opgør fra grundspillet betragtedes som seriens første to kampe. Vinderne af de to semifinaleserie gik videre til finalen, mens de to tabere gik videre til bronzekampen.

Semifinaleserierne blev afviklet den 18. november, mens bronzekamp og finale blev spillet den 19. november.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Den ene semifinaleserie var en opgør mellem Kina, der sluttede grundspillet på førstepladsen, og grundspillets nr. 4, New Zealand. Kina havde vundet holdenes to indbyrdes opgør i grundspillet (9-3 og 8-5) og startede dermed serien med en føring på 2-0 i kampe.

New Zealand vandt den første semifinalekamp med 8-6 og reducerede dermed til 1-2 i kampe, men efterfølgende vandt Kina den anden semifinalekamp og sikrede sig dermed sejren i semifinaleserien med 3-1 i kampe.

Semifinale 3/5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
New Zealand New Zealand 0 0 2 3 0 0 3 0 0 X - 8
Kina Kina 2 1 0 0 0 1 0 1 1 X - 6
Semifinale 4/5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Kina Kina 2 0 2 1 1 2 0 2 X X - 10
New Zealand New Zealand 0 1 0 0 0 0 2 0 X X - 3

Den anden semifinale stod mellem grundspillets nr. 2 og 3, Japan og Sydkorea. Japan havde vundet begge de to holds indbyrdes opgør i grundspillet (7-5 og 9-3) og indledte dermed semifinaleserien med en føring på 2-0 i kampe. Japanerne vandt også den første semifinalekamp, og dermed gik de videre til finalen med 3-0 i kampe, mens Sydkorea måtte tage til takke med at spille bronzekamp. Dermed fik Japan revanche for nederlaget til netop Sydkorea i semifinalen året før.

Semifinale 3/5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sydkorea Sydkorea 1 0 2 0 1 0 0 1 1 0 - 6
Japan Japan 0 1 0 2 0 3 1 0 0 1 - 8

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen mellem de to tabere af semifinalerne blev vundet af Sydkorea, der besejrede New Zealand med 8-5. Dermed vandt Sydkorea bronzemedaljer for femte gang i mesterskabets historie, mens New Zealand blev nr. 4 for andet år i træk.

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
New Zealand New Zealand 0 1 2 0 0 1 0 0 1 0 - 5
Sydkorea Sydkorea 2 0 0 1 1 0 2 1 0 1 - 8

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Kina vandt finalen over Japan med 10-3 og sikrede sig dermed Stillehavsmester-titlen for fjerde år i træk. Japan vandt sølvmedaljer for tredje gang i mesterskabets historie.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Kina Kina 2 0 3 0 1 1 1 2 X X - 10
Japan Japan 0 1 0 2 0 0 0 0 X X - 3

Medaljevindere[redigér | rediger kildetekst]

Guld Sølv Bronze
Kina Kina Japan Japan Sydkorea Sydkorea
Wang Bingyu
Liu Yin
Yue Qinghuang
Zhou Yan
Liu Jirli
Moe Meguro
Anna Ohmiya
Mari Motohashi
Kotomi Ishizaki
Mayo Yamaura
Kim Yeomyeong
Kim Jisuk
Kang Yoori
Park Mina
Kyeong Eunjeong

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]