Stomatopoda

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Søknælere ?
Mantis shrimp from front.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyreriget)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Underrække: Crustacea (Krebsdyr)
Klasse: Malacostraca (Storkrebs)
Orden: Stomatopoda
overfamilier og familier
Bathysquilloidea
Bathysquillidae
Indosquillidae
Gonodactyloidea
Alainosquillidae
Hemisquillidae
Gonodactylidae
Odontodactylidae
Protosquillidae
Pseudosquillidae
Takuidae
Erythrosquilloidea
Erythrosquillidae
Lysiosquilloidea
Coronididae
Lysiosquillidae
Nannosquillidae
Tetrasquillidae
Squilloidea
Squillidae
Eurysquilloidea
Eurysquillidae
Parasquilloidea
Parasquillidae

Søknælere, knælerrejer (latin Stomatopoda) er en gruppe af storkrebs.

Søknælere bruger de forreste ben til at fange byttet med. Deres brystskjold er småt og svagt, men bagkroppen er lang og kraftig. De har specialiserede øjne, som blandt andet sanser flere farver. De kan blive op til 30 cm lange. De fleste arter er tropiske eller subtropiske og lever på koralrev eller i gange, som de graver ud på havbunden. De spiser blandt andet fisk, østers og snegler.

Nogle af søknælerne er eftertragtede som mad, blandt andet hos folk ved Adriaterhavet – og desuden i Østasien.

En almindelig art er Squilia mantis, som findes i Middelhavet.

Klassifikation og kloerne[redigér | redigér wikikode]

Der findes ca. 400 arter, som findes i overalt i verdenshavet; alle levende arter er i underordnen Unipeltata.[1]

Søknælere inddeles almindeligvis i to distinkte grupper bestemt at deres klotype:

Squilla mantis, visende de spideformående forlemmer.
Lysiosquilla maculata, visende de spideformående forlemmer set ovenfra.
  • Spidere – er væbnet med forlemmer som anvendes til at spide byttedyr.
  • Smadrere – har kølelignende forlemmer til at smadre byttedyrene med. Søknælernes forlemmer kan også have en skarp kant, så de kan skære et byttedyr over, mens det svømmer.

Begge søknælertyper slår til ved hurtigt at folde forlemmerne ud – og de kan udøve betydelig skade på ofre meget større end dem selv. Hos smadrene kan disse våben ramme lynhurtigt og med en acceleration på 10.400 g (102.000 m/s2) og hastigheder på 23 m/s fra en stillestående start,[2] hvilket omtrent svarer til accelerationen af en .22 kaliber kugle.[3][4] Fordi de slår så hurtigt, genererer de også kavitationsbobler mellem forlemmerne og det den slår på.[2] Kollapset af disse kavitationsbobler producerer målbare krafter på byttedyret udover den øjeblikkelige kraft på 1.500 newton, som forårsages af forlemmernes anslag, hvilket betyder at byttet rammes to gange med et enkelt slag; først af forlemmerne og derefter med de kollapsene kavitationsbobler, som følger lige efter.[5] Selv hvis det første slag fejler, vil kavitationschockbølgen være nok til at dræbe eller lamme byttet.

Kavitationsboblerne forårsager også sonoluminescens. Kollapsene producerer lidt lys og meget høje temperaturer på adskillige tusinde kelvin indeni den kollapsende boble. Pistolrejer producerer også denne effekt.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Stomatopoda". Tree of Life Web Project. January 1, 2002. http://tolweb.org/Stomatopoda/6299. 
  2. 2,0 2,1 S. N. Patek, W. L. Korff, and R. L. Caldwell (2004). "Deadly strike mechanism of a mantis shrimp". Nature 428 (6985): 819–820. doi:10.1038/428819a. PMID 15103366. Bibcode2004Natur.428..819P. 
  3. VideoYouTube
  4. "Mantis Shrimp". BBC Science & Nature. http://www.bbc.co.uk/nature/blueplanet/factfiles/crustaceans/mantis_shrimp_bg.shtml. 
  5. S. N. Patek & R. L. Caldwell (2005). "Extreme impact and cavitation forces of a biological hammer: strike forces of the peacock mantis shrimp". Journal of Experimental Biology 208 (Pt 19): 3655–3664. doi:10.1242/jeb.01831. PMID 16169943. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Biologi Stub
Denne artikel om biologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.