Stor mosesnegl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Stor mosesnegl ?
Stor mosesneglFoto: Dr. Lars Peters
Stor mosesnegl
Foto: Dr. Lars Peters
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Mollusca (Bløddyr)
Klasse: Gastropoda (Snegle)
Orden: Basommatophora
(Ferskvandslungesnegle)
Familie: Lymnaeidae
(Mosesnegle)
Slægt: Lymnaea
Art: stagnalis
Videnskabeligt artsnavn
Lymnaea stagnalis
Linnaeus, 1758

Stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis) lever i ferskvand, det vil sige damme, moser og Søer. Om foråret og sommeren opholder den sig især i de områder, hvor der findes mange planter. Mosesneglen lever af planter og alger. Den bevæger sig ved hjælp af sammentrækning af musklerne i foden. De 5-6 centimeter lange ægkapsler kan indeholde op til 300 æg. Dens fjender er bl.a. ænder, gedder og aborrer.

Farven er gylden-brun, hvilket giver en god camouflage. En mosesnegl er både han og hun på samme tid. Dens tunge kan minde om et råkostjern. Mens den glider hen over planterne, æder den algerne på planterne. En mosesnegl har kun én lunge. Når den opholder sig ved vandoverfladen, drejer den sig en gang imellem, så den højre side kommer til at vende opad, hvorefter den stikker et ånderør op over overfladen og tager luft ind. En mosesnegl har ikke mange fjender på grund af dens beskyttende hus. Om vinteren lever den i den del af søen, der senest fryser til, og det vil typisk være i midten af søen.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: