Storebæltsforbindelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Højbroen

Storebæltsforbindelsen er især kendt for sin markante højbro.
Officielt navn Østbroen
Bærer 4 spor
Krydser Storebælt
Sted Sjælland-Sprogø
Drevet af A/S Storebælt
Design Hængebro
Total længde 6.790 m
Bredde 31 m
Højde 254 m
Største spænd 1.624 m
Piller i vand 19
Gennemsejlings-
højde
70 m maximalt
Åbningsdato 14. juni 1998
Afgift Ja
Solnedgang bag højbroen
Højbroen set fra Sprogø.
Højbroen og en del af landanlægget for lavbroerne.
Undersiden af lavbroerne. Sprogø-siden.

Storebæltsforbindelsen (også kendt som Storebæltsbroen) er en kombineret bro- og tunnelforbindelse beregnet til tog- og motortrafik, der krydser Storebælt og forbinder Fyn og Sjælland. Jernbanen åbnede 1. juni 1997, og vejforbindelsen åbnede 14. juni 1998. De samlede byggeomkostninger var 21,4 mia. kr i 1988-kroner.[1]

Forbindelsen er cirka 17 km lang og består af to separate broer, en tunnel og et stykke vej på Sprogø. Forbindelsen faciliterer en 4sporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane med elektriske køreledninger. Krydser man Storebæltsforbindelsen via motorvejen fra Sjælland skal man først over hængebroen (også kaldet højbroen eller østbroen), som strækker sig fra Korsør på Sjælland til Sprogø, og er 6.790 m lang. Herefter kommer en cirka 2,5 km strækning på Sprogø, og sidst lavbroen (også kaldet vestbroen), som strækker sig fra Sprogø til Nyborg på Fyn, og er 6.611 m lang. Tunellen løber på samme strækning som højbroen, og er forbeholdt tog.

På lavbroen er motorvej og jernbane sideløbende. Kun motorvejen føres over højbroen, mens jernbaneforbindelsen føres igennem en 8 km lang dobbelttunnel på denne strækning. Stigningen på højbroen blev vurderet for stor, til at et helt godstog kunne føres over. Stigningen har alligevel vist sig at være et problem, og et godstog strandede i tunnelen, kort efter den var blevet taget i brug. DSB Gods var derfor nødsaget til at afkorte godstogene eller spænde et ekstra lokomotiv for. Problemet blev dog elimineret, da EG-lokomotiverne blev sat i drift. Det frie spænd mellem de to pyloner er 1.624 m. langt, hvilket gør den til verdens tredjelængste hængebro. Rekorden indehaves af Akashi-Kaikyo-broen i Japan med et spænd på 1.991 m. På sit højeste sted er vejbanen ca. 70 m over vandoverfladen, hvilket skyldes hensynet til den internationale skibstrafik i Storebælt. Pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er 254 m høje, hvilket gør dem til nogle af Danmarks højeste punkter.

Højbroen er brugt som motiv på 1000-kronesedlen fra 2009-serien[2].

En analyse fra Transportministeriet angiver at broen frem mod år 2050 vil medføre en samfundsmæssig gevinst på 380 mia. kr, hvoraf knap 290 mia. går til brugerne i form af billigere og hurtigere transport, mens de resterende gevinster består i statens billetindtægter, reduceret forurening og øget arbejdsudbud (grundet mindre pendlertid).[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Projektet blev besluttet af Folketinget i 1986, hvilket var næsten 100 år efter man begyndte at debattere en broforbindelse over Storebælt. Samtidig blev der oprettet et statsligt selskab, A/S Storebæltsforbindelsen, der fik til opgave at varetage projektering, anlæg og drift af forbindelsen. Selskabet er ejet af det statsejede Sund og Bælt Holding A/S, som også ejer A/S Øresund, der sammen med det svenske statsejede selskab SVEDAB AB står for Øresundsforbindelsen.

Første spadestik til byggeriet blev taget af daværende trafikminister H.P. Clausen.[4] Det var fra politisk hold besluttet at prioritere jernbanetrafik før vejtrafik, hvorfor Sjælland blev skinnefast med Europa 11. september 1995. Arbejderne forbandt denne dag jernbaneskinnerne fra Fyn og Sjælland i tunnelen under Storebælt.

Konklusionen af en rapport fra 2008 siger at alle renter og afdrag på byggeriet ventes tilbagebetalt i 2023, hvilket er fire-fem år tidligere end antaget da broen stod færdig.[5] I 2011-årsrapporten for Sund & Bælt er dette imidlertid justeret, så broen nu forventes tilbagebetalt i 2029.[6]

Panoramafotografi af Storebæltsbroen (øst) taget fra Sjællandssiden ved solnedgang i juli 2014.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Et sikkerhedssystem – VTS Storebælt (Vessel Traffic Service Storebælt) – skal sørge for, at broen ikke påsejles. Sikkerhedssystemet består bl.a. af konstant radarovervågning. Hvis et skib ser ud til at være på kollisionskurs med broen, vil skibet blive kaldt via radio. Reagerer skibet ikke, vil et "afværgeskib" blive sendt ud for at forsøge at komme i kontakt med skibet. Afværgeskibet har været brugt én gang, da et skib havde direkte kurs mod en af ankerblokkene, der holder kablerne til hængebroen. I januar 2010 besluttede selskabet bag Storebæltsforbindelsen at afskaffe afværgeskibet, da man ikke længere ville betale de 5,5 – 6 mio. kr/år det koster at have det standby[7][8].

Første gang Vestbroen var udsat for kollision var da M/F Romsø den 14-09-1993 under SSV-lig vind, og kraftig norgående strøm, blev ført op i mod broen, hvor færgen lå og slog i mod broelementerne, og fik omfatende skader på skrog og overbygning, og der blev også flere huller i broelementet

Den 3. marts 2005 forårsagede menneskelige fejl samt tekniske og organisatoriske mangler hos VTS Storebælt at disse sikkerhedssystemer svigtede i forbindelse med en påsejling. En beruset overstyrmand på skibets bro bevirkede, at M/V Karen Danielsen på 3500 tons sejlede ind i vestbroen (fra syd) og kilede sig fast. Broen blev derpå lukket i 5 timer. Kollisionen forårsagede et hul i betonen på broen, hvilket dog ikke havde væsentlig praktisk betydning.

Energiforsyning[redigér | redigér wikikode]

10. december 2009 stod en havvindmøllepark på 7 vindmøller klar nord for Sprogø, som årligt vil producere 66 mio. kilowatttimer. Det dækker det samlede energiforbrug til drift af alle Sund & Bælts anlæg, hvilket gør Sund & Bælt til det første infrastrukturselskab i Danmark, hvis anlæg er CO2-neutrale.[9]

Trafikforhold[redigér | redigér wikikode]

I 2009 udgjorde personbiler 89% af trafikken, 10% lastbiler, og den sidste procent motorcykler og busser. Følgende tabel indeholder tal fra A/S Storebælt[10]

År MC Personbiler Lastbiler Busser I alt
1998* 29.589 3.296.062 352.920 21.568 3.700.139
1999 40.080 6.060.898 757.662 38.218 6.896.858
2000 44.474 6.557.241 885.845 38.455 7.526.015
2001 38.769 6.726.466 938.098 38.407 7.741.740
2002 43.729 7.018.643 975.867 37.107 8.075.346
2003 42.417 7.213.085 987.695 34.955 8.260.026
2004 44.709 7.545.290 1.042.392 34.562 8.666.953
2005 46.156 8.099.777 1.104.704 32.920 9.283.557
2006 50.448 8.792.144 1.203.401 34.155 10.080.148
2007 55.061 9.368.172 1.286.332 32.092 10.741.657
2008 67.568 9.672.535 1.255.901 29.500 11.025.504
2009 66.007 9.592.812 1.119.913 28.128 10.806.860
2010 66.511 9.296.434 1.103.170 27.301 10.493.416
2011 72.674 9.540.372 1.175.368 25.175 10.813.589
2012 76.787 9.610.698 1.182.949 23.648 10.894.082
  • *Trafiktal startede juni 1998 da broen åbnede

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55° 20′ 14″ N, 11° 0′ 9″ Ø