Stormmåge
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Stormmåge
|
|||||||||||||||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
| Larus canus Linnaeus 1766 |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Stormmåge (Larus canus) er en mågefugl som bliver mellem 40 og 45 cm lang, og med et vingespænd på mellom 99 og 108 cm. Den vejer ca. 360 gram. Den kan forveksles med ride og sølvmåge, men kan blandt andet kendes på at den er slankere bygget og at den har et mindre næb.
Stormmågen er en almindelig mågeart i Danmark og er ligeledes en almindelige kolonirugende dansk ynglefugl ved de danske kyster og i indlandet..
Underarten Russisk Stormmåge Larus canus heinei er lidt større med mørkere røggrå overside og kraftigere og mere gult næb. Den er en almindelig vintergæst i Danmark.
Indholdsfortegnelse |
Beskrivelse og adfærd [redigér]
De adulte fugle er hvide med blågrå ryg og vingeoversider og sorte vingespidser med en stor hvid plet, gulgrønne ben, gulligt næb og store sorte sort øjne. Stormmågens stemme er lysere og skarpere og ikke så grov som de større mågers.
Stormmågen lever blandt andet af fugleæg, fugleunger, korn, fiskeaffald, ådsler og insekter.
Den yngler i Danmark og ruger i kolonier ved havet og lægger 3 olivengrønne, gulbrune eller gråbrune æg med mørke pletter og skjolder. Den yngler også enkelte steder i indlandet, mest i åbne hedemoser.
Udbredelse [redigér]
Tidligere optrådte den altid ved kysterne i Skandinavien, men nu forekommer den f.eks. også ved fjeldsøer. I Danmark er den udbredt de fleste steder, men overvejende langs kyster og fjorde, hvor den yngler på små øer og holme.
Stormmågens udbredelsesområde omfatter store dele af den Palæarktiske zone fra Island og Irland til Kamtjatka. Enkelte par yngler af og til ved Newfoundlands kyster. I Midt og Nordeuropa er almindelig i nærheden af kysten. Syd for Tyskland og Holland yngler stormmågen kun meget spredt og sporadisk. Det sydligste ynglested i Europa er Schweiz, hvor der kun yngler ganske få par. Den har i de sidst hundrede år ynglet på Færøerne, men er sradig fåtallig på Island.
Bestand [redigér]
I 1974 blev den danske bestand vurderet til 40000 par og i 1988 til 29000 par (Grell 1998).
I følge organisationen BirdLife International var verdensbestanden i 2002 på 7,3-11,0 milioner og bestanden i Europa 1990–2003 på 1,5–2,2 millioner par. Den største europæiske bestand har Rusland med 200.000-500.000 par, Hviderusland med 180.000-220.000 par og Tyskland med 137.000-167.000 par. Fra 1970 til 1990 blev blev den europæiske bestand udvidet, mens den mellem 1990 og 2000 aftog med ca. 10 procent. Årsagerne til nedgangen i bestanden kan være intensiv dyrkning, mindre tilgængeligt affald, flere vildtlevende mink, samt menneskelige forstyrrelser i kolonierne. Stormmågen bliver også ofte fordrevet fra de store kolonier af sølvmågen.
-
Rugende stormmåge
-
Stormmågeunger
-
Ung stormmåge
-
Adult stormmåge
Eksterne kilder/henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Stormmåge
