Stout

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et glas Guinness-stout.

Stout er en mørk øltype brygget på ristet malt eller almindelig byg, humle, vand og gær. Stouts var traditionelt den generelle betegnelse for de stærkeste mørke portere, typisk med en alkoholstyrke på 7% til 8%.[1][2] Der er en række varianter af stout inklusive baltisk porter, tør stout og imperial stout. Den første kendte brug af ordet stout for øl var i et dokument fra 1677, det blev fundet i Egerton-manuskrift, betydningen var en stærk øl ikke en mørk øl.[3] Navnet porter blev første gang brugt i 1721 til at beskrive en mørk øl brygget på ristet malt. Pga. porternes store popularitet så gjorde bryggerne dem en grad stærkere. Øllene med større tyngde blev kaldt for "Stout Porters", så historien bag og udviklingen af stout er sammenflettet. Terminologien stout er siden blevet associeret med mørkøl, snarere end stærk øl.[2][4]

Øllen Guinness kan karakteriseres som en stout.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]