Stovner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Oslo stovner.png

Stovner er en administrativ bydel i Norges hovedstad, Oslo, haver 29 746 indbyggere per 1. januar 2010 og et areal på 8,2 km².

Stovner ligger nordøst i Oslo. Bydelen grænser til Nittedal kommune i nord, Skedsmo kommune i nord og øst og Lørenskog i øst. I syd grænser Stovner til nabobydelen Alna med Ellingsrud og Østmarka. I vest grænser Stovner til nabobydelen Grorud. Stovner bydel ligger tæt indtil Gjelleråsmarka som er et populært skovområde i nord. I vest ligger Lillomarka og i syd ligger Østmarka.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nedgangen til Stovner T-banestation.
Stovner politistation. Romsås ses i baggrunden.

Bydelen har siden tidlig i middelalderen været et landbrugsområde. Gennem Stovner gik også hovedvejen (Oldtidsveien) fra Oslo til Romerike og videre til Trondheim. Først som en sti der dyrerne havde været de første ingeniører, en vej som vi i dag kender som oldtidsveien. Senere i år 1777 blev en ny og efter datidens standard, bedre vej bygget vest i Stovner, næsten der Trondheimsvejen går i dag. Denne næsten tusenårige gennemfart af dyr og mennesker bidro har gjort at Stovner også har lange traditoner med gæstgiverier og skydsvirksomhed.

Den fine nordmarkitten som findes langs Trondheimsvejen blev meget populær som sten til mange præktige bygværk ved slutten af 1700-tallet. En mangfoldig stenhuggervirksomhed opstod derfor langs Trondheimsvejen fra Stovner til Årvoll. Noget også Stovner blev en del af. Løverne udenfor Stortinget er hugget i denne granittstenen.

Rundt år 1900 blev den østlige del af Stovner udparselleret til boligtomter, en del af bydelen som i dag udgør det som nu kaldes Gamle Stovner og Høybråten. Høybråten voksede raskt til at blive et centrum, med skole, biograf og butikker. De øvrige arealerne i var fremdeles landbrugsarealer i mange år, der tolv større og mindre gårder var i drift.

I de næste tres år boede der ca 1800 indbyggere i Stovner, indtil Oslo kommune besluttet ydderligere udbygging i år 1965. Billedet til venstre viser Trondheimsvejen med Stovner helt øverst i billedet.

Kommunen eksproprieret de genværende landbrugsarealer og en storstillet udbygging kom i gang. Dette er i dag ny bebyggelse, med hvert sit særpreg, som nu hedder Vestli, Fossum, Haugenstua, Smedstua og Rommen. Og selvfølgelig den ældste bebyggelse på Gamle Stovner og Høybråten som faktisk ikke er så gammel længer. For de fleste af de gamle huserne er enten revet eller bygget om.

Efter bystyrets beslutning om bare 15 bydele fra 2004, bliver også Høybråten en del af Stovner bydel. Da har den oprindelige «Høybråten og Stovner», som har været adskillet efter bydelsordningen i 1973, atter blivet samlet. I løbet af en periode på tredive år øgte indbyggertallet til ca. 27.885 innbyggere .

Stovner bydel er delet ind i mindre områder med Vestli, som i hovedsak er bebygget med terrasseblokker og rækkehuse. Øvre del af Rommen, som er bebygget med eneboliger. Fossum, som er bebygget med høje og lave blokker. Haugenstua og Smedstua som også er bebygget med blokker, og Gamle Stovner som består af eneboliger og rækkehuse. Eneboliger findes også på Høybråten med nogen rækkehuse og blokker inne i mellem. Den sidste tilvæksten til bydelen er Tangerud, som ble færdigstillet for indflytting med rækkehuse og eneboliger i perioden 2001-2003.

På søndre del af Rommen som ligger i bydelens sydvestre del, haver en række større og mindre bedrifter etableret sig, som Bankenes BetalingsSentral, BCA Autoauksjon, Hydro Gas and Chemicals AS og NKL.

Jordan fabrikker hadde også sin produktion her, indtil den blev flyttet til Flisa i 2000. Ved årsskiftet 2001/2002 var der registreret 6502 arbejdspladser i bydelen.

Idrett[redigér | redigér wikikode]

Fossum kirke på Stovner.

Ved siden av industrifeltet ligger Rommen boldfelt der også deler af Norway cup spildes hver sommer. Andre idrettsanlæg i bydelen er Stovnerbanen, Vestlibanen, Jesperud kunstgressbane, Haugenstuahallen og Stovnerhallen. I skovkanten ved Vestli haver Høybråten og Stovner idrettslag bygget en liden slalåmbakke med skilift, til glæde for store og små.

Og for langrendsentusiaster findes der en ca. 3 km lang lysløype i det samme område. I tillægg haver bydelen en række mindre boldfælt. Nordvest i bydelen finnes det en 9-hulls golfbane. Foruden nærhed til skoven haver bydelen mange grønne fælt inde i mellem bebyggelsen med et godt utbygget gangvejsnet gennem hele bydelen.

Bebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Stovner Senter set fra Romsås, med Stovner politistation nede til høyre på billedet
Foto: C. Hill (2007)

Bydelen haver flere nærkøbmænd og supermarkeder i tillægg til Stovner Senter, som ikke bare er bydelens største indkøbscenter, men også et af de største i Oslo. Bydelen har to kommunale lægecentre og en fælles hælsestation. Bydelen haver god kommunikation ind til Oslo sentrum. T-banen, linje 5, haver stationerne Vestli, Stovner og Rommen stasjon i bydelen med afgang mindst hvert kvarter. Rejsetiden med T-banen til Jernbanetorget (Oslo-S) er ca. 25 minutter. Lidt længre syd i bydelen går lokaltoget til og fra Høybråten station og Haugenstua stigbrætt. Lokaltoget tar dig til Oslo Sentralbanestasjon på ca. 15 minutter.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]