Stråle-Solhat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Stråle-Solhat ?
Gul Solhat - en hårdfør snitstaude.
Gul Solhat - en hårdfør snitstaude.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Rudbeckia (Solhat)
Art: Rudbeckia fulgida

Stråle-Solhat (Rudbeckia fulgida) er en løvfældende staude, der har en tueagtig vækstform. Bladene sidder på stive stængler, og de er elliptiske med groft tandet rand. Oversiden er mørkegrøn og bærer spredte, stive hår, mens undersiden er lysegrøn. Bladribberne er bueformede og dybt forsænkede i bladets overflade. Blosmtringen sker i august-september. Blomsterne ses fra august til slutningen af september, og de sidder på stive stængler, som er højt hævet over bladtuen. Det er typiske kurvblomster med lange, gule randkroner omkring en hvælvet knap af sorte midterkroner. Frøene modner jævnligt, og kan også spire under de rette betingelser.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består dels af en kraftig rodstok og dels af et groft, men tæt forgrenet net af finrødder. Denne variant er den Solhat, som bedst tåler tørke. Planten er god til bier og svirrefluer. Afskårne blomster holder meget længe i vase.

Størrelse

0,6 × 1,2 m (60 × 5 cm/år).

Hjemsted

Denne variant af Gul Solhat findes vildtvoksende på åbne skrænter og i lyse træbevoksninger (dvs. prærien) i de midtvestlige stater af USA (Ohio, Michigan, Missouri m.fl.) Sorghastrum nutans på dybmuldet, fugbevarende og mineralrig bund. På Ohios tørre prærier var planten at finde sammen med bl.a. følgende arter i 1835: Allegheny-Prydløg, Amerikansk ceanothus, Delphinium exaltatum (en art af Ridderspore), Helianthus giganteus (en art af Solsikke), Hvid Farvebælg, Lespedeza angustifolia (en art af Kløverbusk), Langakset Pragtskær, Læderkrone, Nyengelsk Asters, Orange Silkeplante og Solidago rigida (en art af Gyldenris)[1]

Varianter

De følgende er de varianter, som er anerkendt i den botaniske forskning[2]:

  • Rudbeckia fulgida var. deamii - den mest tørketålende, og den højeste (august-september)
  • Rudbeckia fulgida var. fulgida - svarer til artsbeskrivelsen
  • Rudbeckia fulgida var. palustris
  • Rudbeckia fulgida var. spathulata
  • Rudbeckia fulgida var. speciosa - udløberdannende, sen blomstring (august-oktober)
  • Rudbeckia fulgida var. sullivantii - stivstilket (august-september) med sorten 'Goldsturm'
  • Rudbeckia fulgida var. umbrosa

Noter


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog