Strand-Hornskulpe
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Glaucium flavum Crantz |
|||||||||||||||
|
|
Strand-Hornskulpe (Glaucium flavum) eller blot Hornskulpe er en 40-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandvolde. Planten er giftig, især dens gule saft.
Beskrivelse [redigér]
Strand-Hornskulpe er en toårig eller flerårig, urteagtig plante med en nedliggende til opstigende, stærkt forgrenet vækstform. Stænglerne er blågrønne, hårløse eller svagt behårede. Bladrosetten, som dannes første år, har stilkede blade, mens stængelbladene er ustilkede med en bladfod, der omslutter stænglen. Bladene er sukkulente og fjersnitdelte med tandede til lappede afsnit. Begge bladsider er blågrønne.
Blomstringen sker i juli-august. Blomsterne sidder enlige og endestillede på skuddet. De er regelmæssige og 4-tallige (eller – sjældnere – 6-tallige) med gule kronblade. Frugten er en 2-rummet, meget lang kapsel, der åbner sig med to klapper.
Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod med mange siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 m (75 x 50 cm/år). De opgivne tal gælder fra og med plantens andet leveår. Den enårige plante danner kun en flad bladroset.
Voksested [redigér]
| Hornskulpe | |||||
| L = 9 | T = 6 | K = 6 | F = 6 | R = 8 | N = 7 |
I Danmark findes Hornskulpe kun i den vestlige del af Limfjorden og på Sjællands Odde. Her fokser den på strandvolde ved sand-, grus-, eller stenstrande.
Arten er i øvrigt udbredt langs kysterne fra Sortehavet via Atlanterhavet til Nordsøen og Skagerak. Inde på kontinenterne findes den også som ruderatplante på lysåben, veldrænet og næringsrig jord.
På kanalvolden mellem Løgstør og Lendrup findes arten – meget spredt – sammen med bl.a. Engelskgræs, Sodaurt, Strandsennep, Bidende Stenurt, Katteskæg, Kveller, Rød Svingel, Sand-Hjælme, Sand-Star, Strand-Mælde, Strand-Vejbred, Strandarve, Vej-Pileurt og Vild Gulerod[1]
Giftighed [redigér]
Planten er giftig, men især den gule saft indeholder Isochinolin-alkaloiderne magnoflorin, chelerythrin og glaucin[2].
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Note [redigér]
- ↑ Jens Christian Schou: Kanalvolden mellem Løgstør og Lendrup
- ↑ B. Bös: Giftpflanzen(se teksten online)
Kilder [redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.