Strand-Mælde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Strand-Mælde ?
Atriplex littoralis bluete.jpeg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie: Amaranthaceae (Amaranth-familien)
Slægt: Atriplex (Mælde)
Art: A. littoralis
Videnskabeligt artsnavn
Atriplex littoralis
L.

Strand-Mælde (Atriplex littoralis) er en 20-60 cm høj plante, der vokser på tangvolde og strandenge ved beskyttede kyster.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Strand-Mælde er en enårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst. Stænglerne er forgrenede, furede og glatte. Bladene sidder modsat – i hvert fald forneden på skuddene. De er linjeformede til lancetformede med tandet eller bugtet rand. Over- og underside er hårløse og grågrønne.

Blomstringen sker juli-september. Blomsterne er samlet i endestillede, toplignende stande, der er opbygget af kompakte nøgler. Kun de hanlige blomster har et bloster, mens de hunlige helt mangler dette. Derimod er hunblomsten forsynet med to trekantede til ægformede højblade, der bliver opsvulmede og bruskagtige ved frugtmodningen. Frugterne er i øvrigt nødder.

Rodnettet består af en stor mængde, grove og stærkt forgrenede trævlerødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Strand-Mælde
L = 9 T = 6 K = x F = x R = x N = 9

Arten er udbredt fra Nordafrika over Kaukasus og Centralasien til Sibirien og Europa, herunder også i Danmark, hvor den er almindelig. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med højt næringsindhold i jorden. Derfor findes den på tangvolde, strandrørsumpe og strandenge.

På den nordligste del af halvøen Lundø, mellem Skive Fjord og Lovns Bredning vokser arten på hævet sandbund sammen med bl.a. Draphavre, Engelskgræs, Alm. Kvik, Marehalm, Bidende Stenurt, Gul Kløver, Gul Snerre, Gåse-Potentil, Harril, Kveller, Sand-Star, Strand-Annelgræs, Strandarve, Strand-Asters, Strand-Vejbred og Vellugtende Gulaks[1]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.