Strand (ø)
Strand (også Gammel Nordstrand) var en større ø i senmiddelalderens Nordfrisland. Øen bestod af fire herreder med i alt 22 kirker og havde over 8.000 indbyggere. Før den store manddrukning i 1362 var Strand endnu forbundet med fastlandet.
Historie [redigér]
Strand nævnes første gang i 1198 som betegnelse for landet ved stranden [1]. Dette kystområde i den vestlige del af Sydslesvig eller Sønderjylland var dengang endnu forbundet med fastlandet. Amfibielandskabet var præget af mange priler og floder. Største by i området var Rungholt. Strands daværende fem herreder var Edoms Herred i landskabets centrum, Viriks og Beltring Herred i nord, Lundebjerg Herred i syd og Pelvorm Herred i vest. Efter den store manddrukning i 1362 forsvandt forbindelsen til fastlandet og Strand blev endelig til en ø. Strands hovedby Rungholt forsvandt ved selve stormfloden i løbet af blot én nat.
Ved den Anden store manddrukning i 1634 blev den cirka 220 km² store ø igen oversvømmet og delt op i småøerne Pelvorm, Nordstrand og Nordstrand Mor (en hallig). Cirka 6.400 mennesker omkom i bølgerne.
Øens nordfrisiske dialekt (Strandfrisisk) holdt sig endnu i 1700-tallet på Pelvorm. Flygtninge bragte dialekten også til Vyk på Før, hvor den holdt sig til 1900-tallet. Den frisiske dialekt på Strand var nær beslægtet med Halligfrisisk.
Billeder [redigér]
-
Samtidigt billede af den store stormflod 1634.
-
Området i dag
Referencer [redigér]
