Strandfrisisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nordfrisisk sprogområde med de to uddøde dialekter Strandfrisisk og Ejderstedfrisisk
Øen Strand før stormfloden i 1634

Strandfrisisk er en uddød nordfrisisk dialekt der blev talt på den i 1634 sunkne ø Strand. Dialekten taltes endnu i 1700-tallet på Pelvorm. Flygtninge fra den sunke ø bragte dialekten også til VykFør, hvor den holdt sig til 1900-tallet.

Strandfrisisk regnedes sammen med Halligfrisisk til gruppen af de nordfrisiske fastlandsdialekter (Forskel mellem ø- og fastlandsdialekter skyldes de to frisiske indvandringsbølger til Sydslesvigs vestkyst). Den strandfrisiske dialekt er bl.a. bevaret i en oversættelse af Luthers Lille Katekismus fra tidsrummet før stormfloden 1634 og fra de to folkesange Yn Miren-Söngh (≈ En morgensang) og Yn Een-Söngh (≈ En aftensang), som blev optegnet af den nordfrisiske historieskriver Anton Heimreich.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Walther Ziesemer: Nordfriesischer Katechismus in Strander und Föhringer Mundart, i: Niederdeutsches Jahrbuch 48 (1922). sider 53–74