Struma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Struma er en forstørret skjoldbruskkirtel (gl. thyreoidea), der ses som en udbuling på forsiden af halsen under strubehovedet (larynx).

Størrelsen af skjoldbruskkirtelen varierer med årstiden således, at den er større om vinteren, og hos kvinder varierer den med menstruationscyklus og vokser under graviditet.

Generel jodmangel medfører struma, og i områder med lavt indhold af jod ses et forøget antal af strumatilfælde. Hvis mere end 10% af befolkningen i et område har struma, taler man om endemisk struma.

I Danmark tilføres der, efter at det indtil 1976 var tiladt, derefter en årrækkes sygdomsfremkaldende forbud, som blev kritiseret af WHO, har det siden år 2000 været obligatorisk at tilsætte jod til jod til husholdningssalt, 1,3 mg/100 g (13 µg/g), for at forebygge struma. Antallet af sygdomstilfælde faldt derefter dramatisk. [1]

Grøntsager af Korsblomst-familien (cruciferae) som kål, broccoli og radise indeholder stoffer, der har en svag hæmmende virkning på skjoldbruskkirtelen, og dermed kan være medvirkende til udvikling af struma. Undersøgelser har dog ikke vist nogen negativ effekt ved normale mængder (150 g om dagen). De samme grøntsager menes at virke forebyggende på nogle kræfttyper.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Dilling, Henrik. "Jod" (på Dansk). sund-forskning. sund-forskning.dk. http://www.sund-forskning.dk/artikler/jod-0. Hentet 2013-09-29. "... begyndte man at sætte jod til bordsalt. Det blev senere forbudt i Danmark, men forbuddet blev ophævet i 1997 efter kritik fra WHO. I 1996 led omkring 220.000 personer i Danmark af struma, som kunne skyldes jodmangel. I år 2000 blev det obligatorisk at tilsætte jod til salt i Danmark En ny rapport viser, at danskerne ikke længere har jodmangel, og at færre derfor får struma." 
Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.