Studenterhue (Danmark)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Studenterhue fra det almene
gymnasium (stx) år 2005
Den bordeaux stx-studenterhue og den garderblå hf-studenterhue.
Den koboltblå hhx-studenterhue med merkurstaven
Den oprindelige sorte studenterhue fra 1800-tallet

En studenterhue er en særlig kasket, der bæres af studenter og øvrige, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Studenterhuen er fremstillet af lærred med sort lakskygge og forsynet med et bånd og en kokarde med dannebrogskors eller et andet emblem. Udformningen varierer efter hvilken eksamen, den repræsenterer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Studenterhuen kom i brug i Danmark i 1856 (her var huen hvid med en rødkant) efter inspiration fra de første nordiske studentermøder, der begyndte i 1849. Den oprindelige studenterhue fra 1856 var sort med en hvid silkesnor, men i 1880'erne gik de mandlige studenter over til at bruge den nuværende hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd (dengang kaldet sommerhuen). Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig.

Nogle studenter bar huen gennem sommeren som et tegn på, at de havde bestået deres eksamen og var klar til at læse videre på en videregående uddannelse.

Da studenterhuen kom frem , var den knyttet til studentereksamen (stx), der var den eneste gymnasiale uddannelse i landet og var forbundet med status, eftersom kun meget få blev studenter. Fra 1970'erne og frem opstod de tre andre gymnasiale uddannelser: højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Fra ca. 1990 er der også kommet studenterhuer for andre ungdomsuddannelser. Det gælder bl.a. 10. klasse og erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser). Der kommer stadig flere varianter med særligt farvebånd og emblem til, i takt med at flere faggrupper ønsker deres egen hue.

Den oprindelige sorte studenterhue forekommer oftest blandt dimittender fra de gamle katedralskoler eller evt. klassisksproglige studenter (med græsk og latinhøjt niveau). Nogle steder anvendes den i stedet af gymnasieelever med matematik, fysik og kemi på højt niveau eller 5 fag på højt niveau.

Tilknyttede traditioner[redigér | redigér wikikode]

Der knytter sig en række traditioner til studenterhuen, som ganske vist har varieret gennem tiden og stadig ikke er helt ens fra sted til sted:

  • Det bringer uheld at tage en studenterhue på, inden man har bestået sin sidste eksamen.
  • Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld.
  • Klassekammerater og venner skriver hilsner i pulden.
  • Den, der har det største, og den, der har det mindste hattemål, og studenterne med det højeste og laveste gennemsnit skal give øl til hele klassen.
  • Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest).
  • Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter.
  • Frække aftaler skrives på indersiden af svedremmen.
  • En bølge i svedbåndet hvis du hopper i havnen, kun iført huen.
  • En firkant i svedbåndet hvis du drikker en kasse øl på 24 timer.
  • Hvis studenten kommer til udpumpning rives hele skyggen af.
  • Hvis studenten på hospitalet har overskud til at score sygeplejersken eller lægen, rives stormremmen af.
  • En modstridende tradition siger dog at hvis man scorer sygeplejersken, får man skyggen tilbage.
  • Hvis studenten kysser en af eget køn, vendes korset i panden omvendt.
  • Hvis studenten har sex med huen på, klippes et lyn i svedbåndet.
  • Der findes hånesange tilknyttet rivaliseringen imellem de forskellige ungdomsuddannelser

Som et særligt privilegium fik seminaristerJelling Statsseminarium lov til at bære studenterhue af amatørarkæologen Frederik den 7., fordi de var gået kongen til hånde under hans udgravninger af Jelling-højene. Denne tradition var bevaret helt op i 1960'erne.[Kilde mangler]

Typer af studenterhuer[redigér | redigér wikikode]

Gymnasiale studenterhuer[redigér | redigér wikikode]

– tilknyttet de studieforberedende ungdomsuddannelser (de gymnasiale uddannelser og eksaminer):

Gymnasial eksamen Varighed Bånd Emblem
Studentereksamen (stx),
det almene gymnasium

(evt. taget som studenterkursus)
stx-student (alm. student)
3 år
(evt. 2 år som
studenterkursus)
bordeaux
(evt. sort)1
dannebrogskors[1]
Den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU)
(evt. taget som studenterkursus)
GU-student (alm. student)
3 år
(evt. 1 år som
studenterkursus)
bordeaux En rød sol over hvid baggrund, som i det grønlandske flag
Højere forberedelseseksamen (hf)
hf-student
2 år garderblåt dannebrogskors[1]
Højere handelseksamen (hhx/hh)
hhx-student (handelsstudent)
3 år kongeblåt merkurstav[1]
Højere teknisk eksamen (htx)
htx-student (teknisk student)
3 år marineblåt "HTX"[1]
Dansk-tysk studentereksamen (stx),
det almene gymnasium, Petri-linjen

stx-student (på Petri-linjen)
3 år bordeaux med påsat
dansk-tysk flagbånd
dannebrogskors
International Baccalaureate (IB)
IB-student (international student)
3 år evt. 2 år hvis første år er taget i udlandet. bordeaux med påsat
internationalt flagbånd
"ib" eller globe
Højere handelseksamen,
international linje (hhx)

hhx-student (på international linje)
3 år koboltblåt med påsat
internationalt flagbånd
merkurstav[1]
Højere teknisk eksamen,
international linje (htx)

htx-student (på international linje)
3 år marineblåt med påsat
internationalt flagbånd
"HTX"
Stx plus 1-årig hhx2 3 år + 1 år
(evt. 2 år + 1 år)
bordeaux (øverst)
og koboltblåt (nederst)
merkurstav
Hf plus 1-årig hhx2 2 år + 1 år garderblåt (øverst)
og koboltblåt (nederst)
merkurstav
Htx plus 1-årig hhx2 3 år + 1 år marineblåt (øverst)
og koboltblåt (nederst)
merkurstav
Hf-Søfart 3 år garderblåt (øverst)
og maritimt flagbånd
Anker[Kilde mangler]

1Den klassiske, sorte studenterhue har sort bånd og hvid silkesnor[1].
2De 1-årige hhx'er, som tidligere kunne fås i forlængelse af en anden afsluttet ungdomsuddannelse findes ikke længere.

Ikke-gymnasiale huer[redigér | redigér wikikode]

– tilknyttet folkeskolen samt de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
(erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser):

Afgangseksamen Varighed Bånd Emblem
10. klasse-prøven (FS10)
(tidl. Folkeskolens udvidede afgangsprøve, FUA)
10. klasses afgangselev
1 år grønt dannebrogskors
Handelsskolernes grundforløb (hg)
hg-afgangselev (handelsskoleafgangselev)
2 ud af 4 år mørklilla merkurstav[1]
Eksamen fra landbrugsskolerne
faglært landmand
3 ½ år grønt dannebrogskors[1]
Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) 2 år og 3 ½ måned orange dannebrogskors[1]
Social- og sundhedshjælper (SOSU-hjælper) 1 år og 2 måneder lyslilla dannebrogskors[1]
Social- og sundhedsassistent (SOSU-assistent) 2 år og 10 måneder mørklilla dannebrogskors[1]
Frisør
udlært frisørsvend
4 år lyserødt dannebrogskors
Slagter
udlært slagtersvend (findes også som bowler[2])
4 år gult dannebrogskors
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 3 år multifarvet dannebrogskors[1]


Emblemer[redigér | redigér wikikode]

I dag kan emblemet på studenterhuen varieres. Korset på studenterhuens kokarde kan være et dannebrogskors, der også forekommer i det store rigsvåben og Dannebrogsordenen. Studenterhuen kan leveres med alternative emblemer, eksempelvis:

Til 25-årsjubilæer kan man som emblem bestille og indsætte et dannebrogskors, en merkurstav eller et htx-symbol i ægte sølv.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: