Subjekt (grammatik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Subjekt (latin subjectum 'underkastet', egtl. 'underlagt verbet', oversættelse af græsk hypokeimenos (Ὑποκείμενος)) = grundled i en sætning.

En sætning består af to hovedled, hvoraf det ene er et subjekt, og det andet er et objekt. Man finder subjektet ved at spørge "hvem + verbalet, fx hvem spiser?" I sætningsanalyse markeres et grundled med et kryds (×).[1]

Hvis verbet er aktivt, er subjektet den, der udfører handlingen; hvis det er passivt, den, som handlingen "går ud over" (= objektet i en aktiv sætning). I de sprog, der har kasus, er det almindeligvis nominativ, der bruges som subjekt.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Man kan kende subjektet ved at det kan udskiftes med et pronomen i nominativ, fx "Den lille dreng spiser = han spiser".

Andre gange oplever man foruden det reelle subjekt et formelt subjekt, fx "Der (formelt subj.) er snavs (reelt subj.) på blusen."

Man kan også møde et foreløbigt subjekt, fx "Det (foreløbigt subj.) er usundt at spise (reelt subj.) mange lakridser."

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Side 69 i Gunnar Nissen: Overskuelig dansk grammatik og sproglære, 2003, Branner og Korch, ISBN 87-411-0156-1