Sukrose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Diagram der viser strukturen af sukrose-molekylet

'Sukrose, 'sakkarose - også kendt som køkkensukker, raffineret hvidt sukker; sukker uden fiber) er et kulhydrat (disakkarid) sammensat af glukose og fruktose vha. en glykosidbinding og en fruktosidbinding.

Sukrose er 50 % glukose. Hvis kroppen ikke indtager tilstrækkelige mængder glucose, stivelse eller andre kulhydrater som ender i form af glukosemolekyler efter at være blevet fordøjet, så producerer kroppen selv den relativt begrænsede mængde som er nødvendig for at hjernen og nervesystemet kan fungere, og der suppleres med ketonstoffer fra nedbrydning af kroppens fedt.

De resterende 50 % af sukrosemolekylet er fruktose. Fruktose i større mængder, især i raffineret form som sukrose, er årsag til fedme og insulinresistens. Det sultregulerende hormonet leptin registreres ikke af hjernen, da insulin blokerer for signalet - se fruktose. Fruktose er ikke essentielt for nogen kropsfunktion.

Spørgsmålet er hvad kroppen gør med fruktose, når ingen biokemiske reaktioner skal bruge fruktose? Svaret er at insulin produktionen stiger og blokerer derved for lipidhormonernes signaler til hjernen. "STOP med at spise", "Jeg er mæt! Forbrænd og løb en tur.". Derved opbygger kroppen fedtdepoter. Opbygning af fedtdepoter sker naturligt og er nødvendige under puperteten og under graviditet.

Ved hydrolyse kan sukrose adskilles i disse bestanddele, hvorved fremkommer en blanding kaldet invertsukker.


Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg