Sumer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Mesopotamien |
|---|
 |
| Eufrat · Tigris |
| Assyriologi |
| Byer / Imperier |
| Sumer: Uruk · Ur · Eridu |
| Kish · Lagash · Nippur |
| Akkadisk imperium: Akkad |
| Babylon · Isin · Susa |
| Assyrien: Assur · Nineve |
| Nuzi · Nimrud |
| Assyriske paladsrelieffer |
| Babylonien · Kaldæa |
| Elam · Amoritter |
| Ziggurat · Hurritter |
| Mittani · Kassiter |
| Kronologi |
| Konger af Sumer |
| Konger af Assyrien |
| Konger af Babylonien |
| Sprog |
| Kileskrift |
| Sumerisk · Akkadisk |
| Elamittisk · Hurrittisk |
| Mytologi |
| Enuma Elish · Gilgamesh |
| Marduk |
Sumer (Sumerisk: 𒆠𒂗𒂠 ki-en-ĝir15[1][2], Akkadisk: Šumeru; muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige Irak (Mesopotamien) der er kendt som Civilisationens vugge. Den varede fra den oprindelige bosættelse af Eridu i Ubaid perioden (slutningen af 6. årtusinde f.v.t) gennem Uruk perioden (4. årtusinde f.v.t), den dynastiske periode (3. årtusinde f.v.t) og frem til Babylons dominans i begyndelsen af 2. årtusinde f.v.t.
Selvom andre byer kendes før Sumer (Jeriko, Çatalhöyük og andre, enten som sæsonbetinget beskyttelse eller som helårlige handelspladser), var de Sumeriske byer de første som praktiserede intensivt landbrug fra ca. 5300 f.v.t. Overskuddet af fødevarer fra landbrugsøkonomien tillod befolkningen at bosætte sig på et sted, i stedet for konstant at migrere efter fødevarer og græsningsjorder. Samtidig muliggjorde det en langt højere befolkningstæthed, som igen krævede en omfattende arbejdskraft og arbejdsdeling. Denne organisering medførte et behov for arkivering af oplysninger, og førte dermed til udviklingen at et egentligt skriftsprog (ca. 3500 f.v.t)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Navnets oprindelse
Betegnelsen "Sumerisk" er et fællesnavn givet til oldtidens beboere i det sydlige Mesopotamien af deres efterfølgere, de semitiske Akkadier. Sumererne kaldte sig selv sag-giga, som ordret betyder "det sort-hovedede folk"[3] Det Akkadiske ord Shumer er måske det samme ord i en dialekt, men det er uvist hvorfor Akkadierne kaldte det sydlige landområde Shumeru [2][4] Egyptisk Sngr og Hittitisk Šanhar(a) kan være vestlige varianter af Šumer.[4] Ifølge den babylonske historiker Berossus var sumererne de "sort-ansigtede udlændinge[5]
[redigér] Bystater
Mod slutningen af det 4. årtusinde f.v.t var Sumer opdelt i et dusin uafhængige bystater, hvis grænser var defineret af kanaler og grænsesten. Hver by var centreret om et tempel som var dedikeret til en skytsgud eller -gudinde. Byerne blev regeret af en præst (ensi) eller en konge (lugal) som var nært knyttet til byens religiøse kult.
|
De fem føste byer, som siges at have haft en en sumerisk konge. Se den sumeriske kongeliste:
Andre betydelige byer:
(1placering usikker) |
Mindre byer (fra syd til nord):
(2en fjerntliggende by i det nordlige Mesopotamien) |
Bortset fra Mari som ligger 330 km nordvest for Agade, men som opgives i den sumeriske kongeliste som have været et kongedømme i den tidlige anden dynastiske periode, og Nagar befinder disse byer sig alle i lavlandet mellem Eufrat og Tigris, syd for Bagdad i de nuværende Bābil, Diyala, Wāsit, Dhi Qar, Al-Muthannā og Al-Qādisiyyah distrikter i Irak.
[redigér] Historie
De sumeriske bystater voksede sig stærke i de præhistoriske Ubaid og Uruk perioder. Sumerisk historieskrivning rækker tilbage til 26 århundrede f.v.t, men de historiske kilder er vanskelige at tyde frem til den tidlige 3. dynastiske periode, ca. år 2300 f.v.t, hvor et skriftsprog som nu er afkodet blev udviklet, og som har muliggjort læsning af tidsperiodens tekster og inskriptioner. Det oprindelige Sumer ophører med at eksistere med fremkomsten af det Akkadiske imperium i det 23. århundrede f.v.t. Efter den Gutiske periode er der en kort "Sumerisk renæssance" i det 21. århundrede f.v.t, som hurtigt afsluttes af invaderende Amoritter. Det amorittiske Isin-dynasti varede indtil ca. 1700 f.v.t, hvor Mesopotamien blev forenet under Babylonsk herredømme.
- Ubaid periode: 5300 – 4100 f.v.t. (Pottemageri Yngre stenalder til Kobberalder)
- Uruk periode: 4100 – 2900 f.v.t (Sen-Kobberalder til den tidlige bronzealder)
- Uruk XIV-V: 4100 – 3300 f.v.t
- Uruk IV periode: 3300 – 3000 f.v.t
- Jemdet Nasr periode (Uruk III): 3000 – 2900 f.v.t
- Tidlige Dynastiske periode (tidlige bronzealder II-IV)
- Tidlige Dynastiske I periode: 2900 – 2800 f.v.t
- Tidlige Dynastiske II periode: 2800 – 2600 f.v.t (Gilgamesh)
- Tidlige Dynastiske IIIa periode: 2600 – 2500 f.v.t
- Tidlige Dynastiske IIIb periode: ca. 2500 – 2334 f.v.t
- Akkadiske imperie periode: ca. 2334 – 2218 f.v.t (Sargon)
- Gutiske periode: ca. 2218 – 2047 f.v.t (tidlige bronzealder IV)
- Ur III periode: ca. 2047 – 1940 f.v.t
[redigér] Befolkning
Sumererne var et ikke-semitisk folk, og på et tidspunkt antog man at de var indvandrere, idet nogle lingvister mente at kunne spore et underliggende sprog under sumerisk. Men arkæologiske undersøgelser viser en klar og uafbrudt kulturel kontinuitet fra den tidlige Ubaid periode (5300 - 4700 f.v.t) og fremefter.
Derfor er der, på trods af at der ikke er skrevne kilder, stor enighed om at sumererne var jordbrugere som flyttede til Mesopotamien fra nord omkring 5300 f.v.t, efter at have udviklet et landbrug baseret på kunstvanding. Ubaid keramiken fra det sydlige Mesopotamien er blevet forbundet med keramiken fra Samarrakulturen (ca. 5700 - 4900 f.v.t) længere mode nord. En kultur som også var de første til at praktisere en primitiv form for kunstvanding.
Alternativt kan sumererne have været en endogen kultur af jæger-samlere som beboede sumplandet ved Eufrats og Tigrits udmundinger, på samme måde som marskaraberne gør i dag.
[redigér] Kultur
Den sumeriske kultur kan spores til to centre. Eridu mod syd og Nippur mod nord. Disse byer kan anses som modpoler i den sumeriske religion.
Guddommen Enlil, omkring hvis helligdom byen Nippur voksede frem, blev betragtet som herskeren af spøgelseslandet, og hans gaver til menneskeheden var de bønner og besværgelser som gode og onde ånder var tvunget til at adlyde. Hans rige var et mytologisk bjerg ved navn Ekur, og hans skabninger levede under jorden.
Byen Eridu på den anden side, var hjem for kulturguden Enki som herskede over det underjordiske hav. Han var en helbreder og menneskehedens ven.
Kulturerne for Eridu og Nippur smeltede sammen længe før de tidligste historiske kilder. Mens Babylon synes at være en koloni af Eridu, har Eridus naboby Ur antagelig været en koloni af Nippur, idet Urs guddom, måneguden var søn af Enlil. I sammensmeltningen af de to byers religiøse tradition synes Eridus dog at have domineret.
Historikeren Alan I. Marcus bemærker, "Sumererne havde et ret trist syn på livet." En sumerer skrev: "Tårer, beklagelser og depression er i mig. En ond skæbne favner mig og bærer mit liv bort. Ondartet sygdom bader mig." En anden skrev: "Hvorfor regnes jeg blandt de uvidende? Der er mad allevegne, og dog er mad min sult. Den dag andele blev uddelt, blev min andel lidelse."[6]
Meget tyder på at sumererne hold meget af musik, som spillede en vigtig rolle i det religiøse og civile liv i Sumer. Især Lyren var et populært instrument.
Ifølge indskrifter som omhandler kong Urukgina af Lagash (ca. 2300 f.v.t), siges han at have afskaffet den hidtidige tradition for polyandri i sit kongedømme. Straffen for at ægte flere mænd samtidig skulle herefter have været stening med sten påskrevet kvindens forbrydelse.[7].
Selvom kvinder var beskyttet af sen-sumerisk lov og kunne opnå højere status i Sumer end i andre samtidige civilisationer, var kulturen mandsdomineret. Ur-Nammus kodeks, den ældste sådanne kodeks der endnu er opdaget, som stammer fra Ur-III "Sumerisk renæssance", giver et glimt af samfundsstrukturen i den sen-sumeriske lov. Under lu-gal ("stor mand" eller konge) tilhører alle samfundets medlemmer en af to lag: "lu" som er en fri person, eller slave (mænd: arad, kvinder geme). Sønnen af en lu blev kaldt en dumu-nita indtil han blev gift. En kvinde (munus) gik fra at være datter (dumu-mi), til at være kone (dam)) og hvis hun overlevede sin mand, en enke (namsu) som kunne gifte sig på ny.
[redigér] Sprog og skrift
Uddybende artikel: Sumerisk.De vigtigste arkæologiske fund i Sumer er et stort antal tavler skrevet på Sumerisk. Sumeriske præ-kileskrift tekster er blevet fundet på lertavler dateret fra omkring 3500 f.v.t[Kilde mangler]
Det sumeriske sprog opfattes generelt som et isoleret sprog i sprogvidenskaben, fordi det ikke tilhører nogen kendt sprogfamilie. Akkadisk som afløste sumerisk som dominerende sprog, tilhører derimod den afro-asiatiske sprogruppe. Der har været mange mislykkede forsøg på at forbinde det sumeriske sprog til andre sproggrupper. Det er et agglutinerende sprog; med andre ord sammensættes morfemer ubøjet for at skabe ord.
Sumererne opfandt billede-hieroglyffer som udviklede sig til den senere kileskrift, og deres sprog konkurrerer med egyptisk om at være det ældste kendte skriftsprog. En meget stor mængde tekster på Sumerisk har overlevet, langt hovedparten af disse på lertavler. De kendte sumeriske tekster inkluderer personlige og forretningsrelaterede breve, kvitteringer, love, hymner og sange, magiske besværgelser samt videnskabelige tekster vedrørende matematik, astronomi og medicin. Inskriptioner på statuer og sten er også meget udbredte. Mange tekster har overlevet i flere udgaver, fordi de ofte blev afskrevet af skrivere under uddannelse. Sumerisk fortsatte med at være det religiøse og juridiske sprog i Mesopotamien længe efter semitisk-talende var blevet den herskende befolkningsgruppe.
At forstå sumeriske tekster er endnu i dag vanskeligt for eksperter. Sværest er de tidlige tekster, som ofte ikke inkluderer den fulde grammatiske struktur af sproget.
[redigér] Religion
Uddybende artikel: Sumerisk mytologi.Som alle andre byer i Lilleasien og middelhavsområdet var Sumer et polyteistisk samfund. Sumerernes liv blev brugt på at tilbede og tjene guderne i form af menneskeskabte statuer. Der var ikke en organiseret gruppe af guder; hver by havde sine egne skytsguder, templer og præster/konger. Sumererne var antagelig de første til at nedskrive deres tro, hvilket blev inspirationskilden til den senere Mesopotamiske mytologi.
Sumererne tilbad An som den væsentligste gud, An på sumerisk betyder ligeledes "himmel". Hans konsort, Ki betyder "Jorden". Guderne var samlet kendt som Annuna. Ans nærmeste medguder var Enki fra Eridu i syd og Enlil fra Nippur i nordvest, samt Inanna, der repræsenterede Venus og blev tilbedt i Uruk. Solguden Utu blev tilbedt i Sippar, mens måneguden Nanna blev tilbedt i Ur. Disse guddomme var formodentlig det oprindelige sæt; der var dog hundredvis af mindre guddomme. De sumeriske guder (Sumerisk dingir, plural dingir-dingir eller dingir-re-ne) havde således tilknytning til forskellige byer, og deres religiøse betydning til- og aftog ofte med disse byers politiske magt. Guderne sagdes at have skabt menneskene af ler for at de skulle tjene dem. Borgerne i de enkelte byer skulle levere en vis mængde arbejde til guden/templet i deres by. Templet anvendte denne arbejdskraft til at organisere de store arbejdskrævende projekter der var nødvendige for at etablere og vedligeholde kunstvandingssystemerne. Disse tempel-centrerede landbrugssamfund havde en social stabilitet der muliggjorde deres overlevelse i fire årtusinder.
Sumererne troede at universet bestod af en flad skive omsluttet af en kuppel. Det sumeriske efterliv involverede en nedstigning til en dunkel underverden for at tilbringe evigheden i en tilstand som Gidim (spøgelse).
Ziggurater (Sumeriske templer) bestod af en forhal med en central dam til renselse. Selve templet havde et skib med sæderækker langs begge sider. I den ene ende var et podium og et bord til dyre- og grønsagsofring.
[redigér] Se også
[redigér] Referencer
- ↑ ĝir15 betyder "hjemlig, lokal", i visse sammenhænge også "ædle"[1]. Ordret, "de hjemlige (lokale, ædle) herskere". Stiebing (1994) når frem til "Land of the Lords of Brightness" (William Stiebing, Ancient Near Eastern History and Culture). Postgate (1994) antager at en erstatter eme="sprog", og får således "de sumerisktalendes land" (John Nicholas Postgate (1994). Early Mesopotamia: Society and Economy at the Dawn of History. Routledge (UK).. Postgate mener at det er sandsynligt at eme, 'sprog', blev til en, 'hersker' gennem konsonanttilpasning).
- ↑ 2,0 2,1 Sumerian Questions and Answers
- ↑ W. Hallo, W. Simpson (1971). The Ancient Near East. New York: Harcourt, Brace, Jovanovich.
- ↑ 4,0 4,1 K. van der Toorn, P. W. van der Horst (Jan 1990). "Nimrod before and after the Bible". The Harvard Theological Review 83 (1): 1–29.
- ↑ Man, God and Civilization
- ↑ The Wisdom Fest by Kathleen L. Bruce, D. Miss.
- ↑ Gender and the Journal: Diaries and Academic Discourse p. 62 by Cinthia Gannett, 1992
|
||||||||||||||||||||||||||
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
