Sundeved

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sundeved
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark


Demografi
Tidszone: UTC +1
Oversigtskort

Koordinater: 54°55′7″N 9°35′39″E / 54.91861°N 9.59417°Ø / 54.91861; 9.59417

Alssundbroen mellem Sundeved og Als

Sundeved (tysk: Sundewitt) er en halvø mellem Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord fjord. Halvøen vest for Alssund er et typisk frugtbart morænelandskab.

Ved kommunalreformen i 1970 dukkede navnet Sundeved igen op på det politiske landkort, efter at kommunerne Nybøl, Sottrup og Ullerup blev sammenlagt under navnet Sundeved Kommune. Siden 2007 hører de østlige kommuner til Sønderborg Kommune og de vestlige til Aabenraa Kommune.

Bortset fra den vestlige del af Sønderborg og Gråsten er Sundeved et udpræget landområde med byerne Dybbøl, Stenderup, Nybøl Ullerup, Avnbøl Adsbøl, Sottrupskov, Øster Sottrup, Vester Sottrup, Blans, Felsted, Bovrup og Kværs. De største industrivirksomheder er (Danish Crown) slagteriet i Blans og teglværkerne ved Nybøl.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sundeved omfattede som herred foruden „Broagerland“ de seks sogne sogne Dybbøl Sogn, Nybøl Sogn]], Sottrup Sogn, Adsbøl Sogn, Ullerup Sogn og Varnæs Sogn; det strakte sig fra Alssund i øst til Dyrbæk og Alnor i vest, fra „Nørhav“ til Sønderhav, og fra Aabenraa til Flensborg Fjord. Således fremtræder det i Kong Valdemars Jordebog og således dannede det et samlet hele i den katolske kirkes inddeling, så længe den herskede her i landet.

Selvfølgelig havde dette herred navn efter „sundet“, som skiller Als (fra fastlandet; det betegnes som et skovland („ved“), ligesom landet syd for Dannevirke (Jernved), — eller på Sjælland: Ørved på nord- og Stensved på sydkysten o. s. v. På det gamle herredssegl, som er bevaret under et aktstykke fra middelalderen, er der derfor også fremstillet et træ og et vand; folk vest fra, på heden, kaldte Sundvedboerne for „de Skovbo mænd“. De tilsvarende halvøer på Sønderjyllands østkyst, nord og syd for denne, synes at have været opdyrkede og befolkede, før Sundved kom under ploven; især gælder det om største delen af Angel. Der var lange tider, i hvilke man søgte at undgå de fremskudte halvøer og strandkanten på grund af havets usikkerhed; vi ser således også, at halvøen Gelting, den østligste del af Angel, endnu langt ned i middelalderen var en stor skovstrækning.

Forbindelsen mellem Sundeved og de andre landsdele skete nok så meget til søs som til lands. Mod syd var der overfart fra Broagerland til Angel, mellem de to fremspringende næs. som bærer gammeldanske personnavne: Brunsnæs og Halsdan-næs; det første navn er endnu bevaret uforandret, det andet i er efterhånden bleven sammentrukket i Holnæs og har derefter modtaget en anden forklaring. Mod nord fandt overfarten sted fra Varnæs (af at vare, vogte) til Løgtvednæs (løg-tved, en blomsterlund, nu Løjt), hvilke navne begge gik over på de nærmeste to kirkesogne.

Herredet falder ret naturligt i tre hoveddele: mod syd danner Broager Sogn en egen halvø, begrænset af de to bugter Vemmingbund (Vemund) og Nybøl nor; de seks nordlige sogne falder i to grupper, af hvilke den ene strækker sig fra Dybbøl bakke langs Alssund til Snogbæk hage og ned mod Nybøl Nor, — den anden fra Als fjord, sundets brede del, og Aabenraa Fjord ned til de to nor, som fra Flensborg Fjord trænger ind gennem Egernsund. Det er denne nordlige del — Ullerup, Adsbøl og Varnæs sogne —, som mere eller mindre vil blive genstand for den følgende fremstilling.

Varnæs nævnes altså særskilt i den såkaldte „kong Valdemars jordebog“, spredte optegnelser fra det danske regeringskancelli i Valdemar Sejrs dage (1231), oplysende kronens og kongens indtægter. Idet Sundeved herred nemlig opføres med en indtægt i korn og penge, nævnes Varnæs særskilt på en sådan måde, at det ses at have hørt til kongehusets slægtgods.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 58′ N, 9° 38′ Ø {{#coordinates:}}: kan ikke have mere end én primær tag per side