Sundhedsrum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller sektion er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Fixerum er vist lovliggjort, jf. http://natmus.dk/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/fixelancen/
Clockimportant.svg


Sundhedsrum er indrettet med det formål at tage hånd om de sundhedsfaglige behov, der er forbundet med at være stofbruger.

I Danmark har Dugnad Vesterbro siden 2005 arbejdet på at få etableret et sundhedsrum på Vesterbro i København. Det har medført, at der fra sommeren 2007 iværksættes et 3-årigt forsøgsprojekt med et sundhedsrum og et åbent værested til de stofbrugere, der opholder sig på gaden på Indre Vesterbro.

Fixerum[redigér | redigér wikikode]

Fixerum (Fikserum), også kaldet et sundhedsrum Stofindtagelsesrum eller brugerrum, er et sted hvor narkomaner, under overvågning af sundhedsfagligt eller socialpædagogisk personale, kan indtage medbragte stoffer.

Overvågningen giver personalet mulighed for rådgivning og råd til narkomanerne samt hindrer dødsfald på grund af overdoseringer.

Handel med stoffer er ikke tilladt i fixerum.

For nuværende, 2010, er fixerum ikke lovliggjort i Danmark medens man i en række lande, eksempelvis Tyskland, Holland, Schweiz og Australien, har gode erfaringer med anvendelse af denne type rum.

Den private forening, Foreningen Fixerum, etablerede Danmarks første lovlige Fixerum 12. september 2011. Foreningen lancerede et mobilt fixerum der blev danmarks første lovlige fixerum og har kørt siden ved hjælp af over 150 frivillige. Initiativet blev startet af social iværksætter Mihcael Lodberg Olsen i samarbejde med Frank Hvam, komiker og skuespiller; Kasper Iversen, læge; Ole Hoff-Lund, journalist og redaktør og Emil Kiørboe, jurist og ansat i Gadejuristen. http://www.fixerum.dk/

Tidligere har social iværksætter Michael Lodberg Olsen igangsat flere andre tiltag der er blevet lukket af myndighederne. Herunder Cafe Dugnad som i 1½ år fungerede som cafe med fixe- og rygerum for stofbrugere på Vesterbro samt et privat fixerum i Reveltlovsgade sammen med erhvermanden Anders Moesgaard. Dugnad blev lukket af Københavns Kommune og det private fixerum blev lukket af lokale beboere med en fodgedom.

Vesterbro her over 20 år kæmpet for et få fixerum til bydelen, der nu endelig er lykkedes. Københavns Kommune og Regeringen vil etablere permante fixerum på Vesterbro.

Kunst[redigér | redigér wikikode]

Den danske kunstner Kenneth A. Balfelt, f. 1966, installerede, i en 16 dages periode i år 2002, et fixerum til narkomaner, i en gammel bunkerHalmtorvet i København.

Fixerummet skulle ses som en minimodel af virkeligheden som den kunne se ud for narkomanerne i området, hvis man lovliggjorde et sådant rum. kunne komme og få et bakteriefrit fix bistået af sygeplejersker, og ikke fixe i det offentlige rum, med brugte kanyler smidt på børnelegepladser og lignende til følge.

Fixerummet var ulovligt, og Kenneth Balfelt risikerede at blive straffet for det han selv kaldte: ”socialpolitisk kontekstrelateret funktionel kunst”. Fixerummet havde specielle åbningstider for det kunstinteresserede publikum, men i det daglige åbent for en almen deltagelse i debatten om Fixerummet.

Fixerummet, tilhører den type af kunstværker, som især har haft sin opblomstring inden for de sidste 10 års kunsthistorie. Relationel Æstetik kaldes genren, som fik sit navn af den franske teoretiker Nicolas Bourriaud i forbindelse med udstillingen Traffic i Bordeaux i 1996.

Med ordet æstetik mente Bourriaud, en til tiden tilpasset æstetik, hvor andre værdier end form og farve var dominerende, og dialogen med betragteren det vigtigste. Den relationelle Æstetik er en genre under det udvidede kunstbegreb der opstod i 60èrne, hvor kunstnerne i højere grad inviterede betragteren til en større deltagelse. Værkerne udviklede sig gennem årene til rene iscenesættelser/selviscenesættelser, der efterhånden vænnede publikum til en deltagelse og en medskaben.

Indenfor genren af relationel æstetik er denne deltagelse udvidet i en sådan grad, at der ikke er tale om et værk med mindre betragteren er en del af det, og har ført samtaler om det.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.