Sunrise: A Song of Two Humans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sunrise: A Song of Two Humans
[[Image:|250px|]]
Originaltitel '
Dansk titel '
Genre
Instrueret af F. W. Murnau
Produceret af William Fox
Manuskript af Carl Mayer
Hermann Sudermann
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende George O'Brien
Janet Gaynor
Margaret Livingston
Bodil Rosing
Musik af
Fotografering Charles Rosher
Karl Struss
Klip Harold D. Schuster
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør Fox Film Corporation
Udgivelsesdato USA 23. september 1927
Censur {{{censur}}}
Længde 95 min.
Land USA
Priser
Sprog Stumfilm
Budget
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte '
Fortsættes i '
på IMDb
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD
VHS
Blu-ray

Sunrise: A Song of Two Humans, også kendt som Sunrise, er en amerikansk stumfilm fra 1927, instrueret af den tyske filminstruktør F. W. Murnau. Filmen byggede på Hermann Sudermanns novelle "Die Reise nach Tilsit".

Filmen er den eneste nogensinde der har vundet en Oscar for bedste Unikke og kunsteriske produktion. Filmens originale negativer, blev ødelagt i en nitratbrand i 1937. Der blev lavet nye negativer efter et overlevende tryk.

Handling[redigér | redigér wikikode]

En kvinde fra byen (Margaret Livingston) tager på sommerferie på landet. Her møder hun manden (George O'Brien) og konen (Janet Gaynor), der bor med deres lille barn, på en gård tæt på den by kvinden bor i. Kvinden og manden starter en affære. Kvinden vil gerne have, at manden sælger sin gård, og flytter med hende tilbage til byen. Manden spørger hvad han skal gøre med konen, og kvinden foreslår at han drukner hende i floden.

Konen fatter ikke mistanke, og dagen efter tager hun og manden på udflugt. De ror tværs over floden, og konen begynder at få mistanke til manden. Midt på floden prøver manden at tage sig sammen til a smide konen over bord, men kan ikke få sig selv til det, og ror derfor ind til land. Konen stikker af, og manden prøver at følge efter hende, for at fortælle hende hun ikke skal være bange for ham. Konen flygter ind i en trolleybus, men manden når også at hoppe på. Trolleybussen ender med at stoppe i byen, hvor de to står af. Konen begynder at få tillid til manden igen, og sammen oplever de en del i byen, inden de tager trolleybussen hjem igen.

Da de skal ro tilbage over floden, bliver det stormvejr og båden kæntrer. Manden vågner på en klippe, og kan ikke finde sin kone. Han får landsbybeboerne til at hjælpe sig med at lede efter hende. Kvinden fra byen ser med på afstand, og er sikker på, at deres plan om at slå konen ihjel er lykkedes. Da manden ser hende bliver han oprevet, og prøver at kvæle hende, men han slipper hende da en stuepige fortæller ham, at hans kone er blevet fundet i live.

Kvinden fra byen forlader landsbyen, og filmen slutter med, at manden og konen kysser, hvorefter der klippes over til en solopgang.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Mordaunt Hall fra The New York Times roste filmen højt, og kaldte den "et filmmesterværk".[1] Time Magazine sagde, at filmen havde en "mager historie" og "formår at forblive søvndyssende på en lang aften". [2] Filmen ligger på en tredjeplads på listen over de 100 bedste stumfilm.[3]

Priser og nominerginer[redigér | redigér wikikode]

Oscar:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. "The Screen", Mordaunt Hall, The New York Times, 24. september 1927.
  2. "New Pictures: Oct. 3, 1927", Time, 3. oktober 1927
  3. "100 Greatest Films of the Silent Era". Silent Era. http://www.silentera.com/info/top100.html. Hentet 12. februar 2012.