Super Hornet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Boeing F/A-18 Super Hornet
FA-18 Hornet VFA-41.jpg
Type Kampfly
Besætning 1 eller 2
Jomfruflyvning 29. november 1995
I aktiv tjeneste
Udgaver E, F og G
Fabrikant
Brugere Flag of the United States.svg United States Navy Australien Australien
Krige Operation Enduring Freedom
Irakkrigen
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for:
F/A-18E
Længde 18,31 m
Spændvidde 13,62 m
Højde 4,88 m
Vingeareal 46,45 m²
Halerotordiameter {{{halerotor}}}
Tomvægt 13.900 kg
Lasteevne 8.050 kg
Maksimal startvægt 29.937 kg (66.000 lbs)
Motor General Electric F414-GE-400
Motorydelse 2× 98 kN (22.000 lbs) med efterbrænder
Ydeevne
Tophastighed Mach 1,8
Marchhastighed
Rækkevidde 2.346 km, uden droptanke
Tophøjde 15.240 m (50.000 fod)
Stigeevne 254 m/sek
Bevæbning
Skyts
Bomber
Missiler
Raketter
Andet
Elektronik

Boeing F/A-18E/F Super Hornet ((Engelsk): overhveps) er et amerikansk 4,5. generations jetkampfly, der findes i to versioner: F/A-18E med et enkelt sæde og F/A-18F med to sæder [1].

Super Hornet fløj første gang i 1995 og blev sat i produktion i 1997 efter fusionen af McDonnell Douglas og Boeing i juli samme år [2]. Flyet har afløst Grumman F-14 Tomcat som den amerikanske flådes luftoverlegenhedsjager. Det kan benyttes fra land såvel som fra hangarskibe[1] og på dets første togt i 2002 blev det for første gang anvendt i kamp[3].

Super Hornet anvendes også af det australske luftvåben (RAAF)[3], der har bestilt 24 tosædede fly til at erstatte F-111. Boeing deltager med Super Hornet i konkurrencen om at levere nye kampfly til Flyvevåbnet, som startede i 2008 og forventes afgjort i juni 2015. [4]

Tekniske specifikationer[redigér | redigér wikikode]

Super Hornet er en moderne, teknisk mere avanceret videreudvikling af tidligere Hornet-versioner. Flyet har blandt andet længere vinger og et 86 cm længere flyskrog samt 33 % kraftigere motorer og 33 % større brændstoftanke. Det gør flyet i stand til at flyve hurtigere og længere samt bære mere udstyr end de forrige versioner. De synlige forandringer er at luftindtagene er firkantede, modsat Hornets runde, og de forstørrede LEX'er (Leading Edge eXtension) foran vingeroden.

Super Hornet er udstyret med 11 våbenstationer. Det har en indbygget 20 mm gatlingkanon og kan bære luft til luft-missiler samt våben mod jordmål. Flyet kan bære ekstra brændstof i op til fem eksterne droptanke og kan fungere som tankfly. Super Hornet produceres nu i den videreudviklede Block Two konfiguration med opgraderede radar og sensorfunktioner blandt andet den avancerede AESA-radar[1].

Anvendelsesmuligheder[redigér | redigér wikikode]

  • Daglige/natlige angreb med præcisionsvåben
  • Luftduel
  • Eskortejager
  • Close air support (CAS)
  • Undertrykkelse af fjendtligt luftforsvar (EA-18G Growler)
  • Angreb mod sømål
  • Rekognoscering
  • Forward air control (FAC)
  • Lufttankning

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Boeing F/A-18 E/F Super Hornet (Engelsk) hentet d. 26. april 2011
  2. The Boeing-McDonnell Douglas Merger (Engelsk) hentet d. 26. april 2011
  3. 3,0 3,1 F/A-18 E/F overview (.pdf) (Engelsk) hentet d. 26. april 2011
  4. Valget af nyt kampfly starter igen Forsvarsministeriet 13-03-2013