Superisligaen 2012-13

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Superisligaen 2012-2013)
AL-Bank Ligaen
Sæson 2012-13
Mester SønderjyskE (7. titel)[1]
Andenplads Frederikshavn White Hawks
Tredjeplads Rødovre Mighty Bulls
Nedrykkere Copenhagen Hockey (forlod ligaen)
Kvalificeret til
IIHF Continental Cup
SønderjyskE
Kampe spillet 212
Totalt antal mål 1.192 (5,62 pr. kamp)
Topscorer Patrick Asselin, SønderjyskE (73 point)
Højeste tilskuerantal 5.000 (to af finalerne i Vojens)
Tilskuergennemsnit 1.690 tilskuere pr. kamp[2]
AL-Bank Ligaen

AL-Bank Ligaen 2012-13 var turneringen om det 56. DM i ishockey for mænd. Turneringen havde deltagelse af ni hold og indledtes med et grundspil, hvor de ni hold hver spillede 40 kampe. Herefter gik nr. 1-8 videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale, som alle blev spillet bedst af 7 kampe, og en bronzekamp over to kampe.

Mesterskabet blev vundet af SønderjyskE Ishockey, der endte grundspillet på fjerdepladsen, og som i finalen i slutspillet besejrede Frederikshavn White Hawks med 4-3 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 19. april 2013 i Iscenter Nord i Frederikshavn, hvor sønderjyderne vandt med 1-0 efter sudden death. Matchvinder for SønderjyskE Ishockey blev Tyler Gotto med scoringen til 1-0 efter 16:06 i overtiden.[3] Dermed vandt SønderjyskE DM-titlen for fjerde gang under dette navn, men det var 7. DM-titel for moderklubben Vojens IK.

Bronzemedaljerne blev vundet af Rødovre Mighty Bulls, der i bronzekampen besejrede Odense Bulldogs. Bronzekampen blev afviklet over to kampe, men begge kampe endte uafgjort og så måtte serien afgøres i forlænget spilletid, der imidlertid sluttede målløs, og derefter i straffeslagskonkurrence, hvor Rasmus Astrup blev matchvinder for Mighty Bulls, der vandt straffeslagene med 1-0.[4]

Efter sæsonen indgav Copenhagen Hockey & Event ApS, der var selskabet bag Copenhagen Hockeys AL-Bank Liga-hold konkursbegæring, eftersom det ikke viste sig muligt at finansiere den gæld, der var blevet opbygget i tidligere sæsoner.

Stillinger og resultater[redigér | rediger kildetekst]

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

  Nr   Hold   K    V3   V2   T1   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
40
24
4
4
8
123
69
+i54
84
Kvartfinale
2
40
24
3
6
7
127
78
+i49
84
Kvartfinale
3
40
23
4
3
10
135
102
+i33
80
Kvartfinale
4
40
22
3
2
13
138
79
+i59
74
Kvartfinale
5
40
17
4
2
17
114
113
+i1
61
Kvartfinale
6
40
14
5
4
17
115
125
i10
56
Kvartfinale
7
40
11
5
3
21
97
121
i24
46
Kvartfinale
8
40
11
4
4
21
91
128
i37
45
Kvartfinale
9
40
1
1
5
33
68
193
i125
10
Forlod ligaen efter sæsonen

 K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point),
 T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

De otte hold i slutspillet spillede først kvartfinaler, hvor holdene mødtes i serier, der bestod af bedst af syv kampe, der blev spillet i perioden 1. - 16. marts. Holdene placeret som nr. 1-4 i grundspillet valgte i seedningsrækkefølge selv deres modstander i kvartfinalerne blandt holdene, det endte grundspillet på 5.- til 8.-pladsen. Vinderne af kvartfinaleserierne, Rødovre Mighty Bulls, Frederikshavn White Hawks, Odense Bulldogs og SønderjyskE, gik videre til semifinalerne.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne havde deltagelse af de fire vindere af kvartfinaleserierne, og semifinalerne blev ligeledes spillet bedst af syv kampe, der blev afviklet i perioden 19. - 28. marts. De to bedst placerede hold i grundspillet blandt de tilbageværende hold, dvs. Frederikshavn White Hawks og SønderjyskE, valgte i seedningsrækkefølge selv deres modstander i semifinalerne blandt de øvrige semifinalister. Begge serier endte 4-1, og de to vindere, Frederikshavn White Hawks og SønderjyskE, gik videre til finalen, mens de to andre hold gik videre til bronzekampen.

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen blev afviklet over to kampe den 5. - 6. april. De to tabere af semifinalerne, Odense Bulldogs og Rødovre Mighty Bulls, mødtes ude og hjemme, og summen af de to resultater afgjorde bronzekampen. Begge kampe endte imidlertid uafgjort, idet den første kamp i Rødovre sluttede 3-3, mens returkampen dagen efter i Odense blev 1-1. Dermed måtte serien afgøres i forlænget spilletid, der imidlertid sluttede målløs, og derefter i straffeslagskonkurrence, hvor Rasmus Astrup blev matchvinder for Mighty Bulls, der vandt straffeslagene med 1-0.[4] Rødovre vandt dermed bronzemedaljerne, mens de forsvarende DM-sølvvindere fra Odense måtte nøjes med fjerdepladsen.

Finale[redigér | rediger kildetekst]

DM-finaleserien mellem vinderne af de to semifinaleserier blev spillet bedst af syv kampe i perioden 30. marts - 19. april. Serien, og dermed mesterskabet, blev vundet af SønderjyskE Ishockey, der besejrede Frederikshavn White Hawks med 4-3 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 19. april 2013 i Iscenter Nord i Frederikshavn, hvor sønderjyderne vandt med 1-0 efter sudden death. Tyler Gotto blev matchvinder for SønderjyskE blev med scoringen til 1-0 efter 16:06 i overtiden.[3] Dermed vandt SønderjyskE DM-titlen for fjerde gang under dette navn, mens det var 7. DM-titel for moderklubben Vojens IK.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ SønderjyskE Ishockey er eliteoverbygningen på Vojens Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for 7. gang. Dette er det fjerde mesterskab vundet under navnet SønderjyskE.
  2. ^ "Metal Ligaen - Tilskuer nummer 100.000 gennem tælleapparaterne (2. december 2014)". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 3. december 2014.
  3. ^ a b "AL-Bank Ligaen - Nyheder - Tyler Gotto matchvinder lige før midnat (20. april 2013)". Arkiveret fra originalen 1. juni 2013. Hentet 20. april 2013.
  4. ^ a b "AL-Bank Ligaen - Nyheder - Rødovre vandt i fremragende bronzekamp (6. april 2013)". Arkiveret fra originalen 31. maj 2013. Hentet 12. april 2013.