Superleder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Elektromagnetisme
VFPt Solenoid correct2.svg
Elektricitet  Magnetisme

En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω. Superledning kan opfattes som en faseovergang fra at være en almindelig leder til at være en superleder under den kritiske temperatur, som er en materialekonstant. Under denne temperatur vil alle valenselektroner danne Cooper-par hvor de tilsammen antager heltallig spin og kan opføre sig som bosoner. De behøver således ikke at adlyde Paulis udelukkelsesprincip og kan alle antage den samme kvantetilstand. De vil under den kritiske temperatur, hvor entropien kun har lille indflydelse, kunne bevæge sig ned i en ny grundtilstand, Cooper-grundtilstand, med en lavere energi end den normale grundtilstand.

En superleder har også Meissnereffekt, det vil sige den magnetiske susceptibilitet er -1, altså at superlederen har samme egenskaber som en perfekt diamagnet.

For at opnå den superledende tilstand skal lederen nedkøles til omkring -270 °C afhængig af materialet.

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Et eksempel på anvendelse er til en maglevtogbane med superledende skiver på toget. Efter at skiverne (toget) er sat i gang fortsætter det fremad med næsten konstant fart på en vandret magnetbane. Dog bremses toget af luftmodstanden. [1] [2] [3]

Liste over Superledere[redigér | redigér wikikode]

Navn Temperatur Tryk Opdager År
Kviksølv, Hg -269 °C (4,15 °K) Heike Kamerlingh Onnes 1911
HgBaCaCuO -113 °C (160,15 °K) 90000 atm
Buckyball, C60 [4] -255,15 °C (18 °K) 1996
C60 og CCl4[4] -193,15 °C(80 °K)
C60 og CBr4[4] -156,15 °C (117 °K)
MgB2[5] -234 °C (39,15 °K) 2001
Gadolinium, Gd -272.067 °C (1,083 °K)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]