Suzuki Vitara

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Suzuki Vitara
Suzuki-Sidekick-Sport.jpg
Suzuki Vitara femdørs (1991−1998)
Producent Suzuki
Model Vitara
Type Offroader
Teknik Langsliggende frontmotor,
bag- eller firehjulstræk
Produktionsår 19881998
Forgænger Suzuki SJ/Samurai
Efterfølger Suzuki Grand Vitara
Motoralternativer Benzin:
1,6−2,0 liter (59−100 kW)
Diesel:
2,0 liter (52−64 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer 3- og 5-dørs stationcar
2-dørs cabriolet
Længde 3650−4125 mm
Bredde 1630 mm
Højde 1700 mm
Beslægtede Suzuki Vitara X-90

Suzuki Vitara var en offroader fra den japanske bil-, motorcykel- og marinefabrikant Suzuki. Bilen kom på markedet i 1988 og blev sideløbende med forgængeren Samurai solgt som tredørs med kort akselafstand som enten cabriolet eller med ståltag og med 1,6-liters firecylindret benzinmotor med 59 kW (80 hk).

I 1991 blev modellen suppleret med en femdørs version med 28 cm længere akselafstand, som også blev betegnet Vitara Long. Tredørsmodellen fik fra 1995 femdørsmodellens 16V-benzinmotor med 71 kW (97 hk).

Suzuki Vitara Cabriolet (1988–1998)

Fra 1995 kunne femdørsmodellen også fås med en 2,0-liters V6-benzinmotor med 100 kW (136 hk). Denne model havde to airbags som sikkerhedsudstyr.

I 1996 supplerede Suzuki den benzindrevne femdørsmodel med en 2,0-liters turbodiesel med 52 kW (71 hk), som i første omgang kun fandtes med automatgear. Samme år fik også tredørsmodellen frontairbags.

Turbodieselmotoren fik i 1997 intercooler, hvorved effekten steg til 64 kW (87 hk) og motoren nu også kunne fås med manuel gearkasse. Tredørsmodellen kunne nu også fås med en 2,0-liters firecylindret benzinmotor med 97 kW (132 hk).

I 1998 blev Vitara på det europæiske marked afløst af Grand Vitara, hvor den hidtidige Vitara fremover kun blev fremstillet i Spanien. I øjeblikket fremstilles Vitara under varemærket Chevrolet. Eneste tilbageværende fabrikant er det ecuadorianske AYMESA.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Stub Stub
Denne bilrelaterede artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.