Svage verber

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Svage verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved d- eller t-endelser i præteritum og participiet. De står i modsætning til stærke verber, der har aflyd, nulendelse i præteritum og n-endelse i participiet.

Uregelmæssige svage verber[redigér | redigér wikikode]

Ikke alle svage verber er regelmæssige. Der findes en mindre grupper, der har vokalændring i præteritum og participiet. I modsætning til de stærke verber er der dog ikke tale om aflyd, men om omlyd, dvs. en vokalændring, der skyldes påvirkning af en vokal i en følgende stavelse. Det er vokalen i infinitiv og præsens, der har omlyd, hvorimod præteritum og participiet har bevaret den uomlydte vokal, f.eks. urgermansk *satjan > sætte over for *satidō > *sattō > satte (idet det korte i i præteritum faldt bort, før i-omlyden blev gennemført).


Infinitiv Præsens Præteritum Participium
bringe bringer bragte bragt
fortælle fortæller fortalte fortalt
følge følger fulgte fulgt
gøre gør gjorde gjort
kvæle kvæler kvalte kvalt
lægge lægger lagde lagt
række rækker rakte rakt
råbe råber råbte råbt
sige siger sagde sagt
spørge spørger spurgte spurgt
strække strækker strakte strakt
sælge sælger solgte solgt
sætte sætter satte sat
træde træder trådte trådt
tælle tæller talte talt
vække vækker vakte / vækkede vakt / vækket
vælge vælger valgte valgt