Svalerod (art)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Svalerod
Svalerod i de østlige Pyrenæer.
Svalerod i de østlige Pyrenæer.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Gentianales (Ensian-ordenen)
Familie Apocynaceae (Singrøn-familien)
Slægt Vincetoxicum (Svalerod-slægten)
Art V. hirundinaria
Videnskabeligt artsnavn
Vincetoxicum hirundinaria
Medik.
Hjælp til læsning af taksobokse

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde. Hele planten er giftig.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Svalerod er en løvfældende flerårig urt med opret, riset vækstform. Skuddene er ranke og hårløse og bærer modsatte (eller kransstillede) blade. Bladene er ægformede og langt tilspidsede med hel, bølget rand. Oversiden er læderagtig, blank og mørkegrøn. Undersiden har samme farve.

Blomstringen sker i juli, og de hvide eller gullige blomster sidder i langstilkede kvaste fra de øverste bladhjørner. Frøene er forsynet med lange uldhår, og de sidder i store bælgkapsler, der springer op ved berøring. Frøene modner godt og spirer villigt på egnede voksesteder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 × 1 m (50 × 5 cm/år).

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Indikatorværdier
Svalerod
L = 6 T = 5 K = 5 F = 3 R = 7 N = 3

Svalerod vokser på solåbne, tørre og kalkrige steder i det meste af Europa og i Lilleasien og Nordafrika. Den optræder som pionerplante, men danner efterhånden samfund med andre tørketålende planter.

I Danmark er den mest udbredt i det tørre område langs Kattegats og Storebælts kyster. Den findes i Danmark på kystskrænter, strandvolde og sjældent også i skovbryn.

Öland findes arten i Alvaret sammen med bl.a.: aksærenpris, blåhat, hjertegræs, bakkenellike, djævelsbid, filtet soløje, hvid stenurt, håret flitteraks, knoldet mjødurt, krybende potentil, prikbladet perikon, smalbladet klokke, soløjealant og trenervet snerre[1].




Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]