Svend Erik Stybe
| Svend Erik Stybe | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Fulde navn | Svend Erik Scheel Stybe |
| Født |
5. juni 1919  Roskilde |
| Død |
13. august 1995 (76 år) Lyngby |
| Statsborger i | Danmark |
| Nationalitet | Dansk |
| Far | Mogens Scheel Stybe |
| Mor | Inge Waagepetersen |
| Søskende | Kirsten Scheel Stybe |
| Ægtefælle | Vibeke Stybe |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Historiker, filosof |
| Arbejdsgiver |
Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Svend Erik Stybe (5. juni 1919 – 13. august 1995) var en dansk idéhistoriker.
Svend Erik Stybe blev født i Ågerup tæt ved Hedehusene. Efter faderens landbrug i 1920'erne gik dårligt og måtte sælges, flyttede familien til Roskilde. I 1936 fik han realeksamen fra Roskilde kommunes Realskole, og kom derefter i boghandlerlære hvor han blev udlært boghandler. Efterfølgende flyttede han til København for at studere videre. Han fik studentereksamen fra Akademisk Kursus i 1942, og samtidig med at han arbejdede i Ejnar Munksgaards Internationale Boghandel, studerede han privat filosofi ved siden af. I 1946 blev han manuduktør for filosofikumstuderende, og studerede selv videre på filosofihistorien. 1950 fik han magisterkonferens i filosofi, på et speciale om Rousseau.
Han var aktiv i modstandskampen under 2. verdenskrig som medlem af Region VI (København), København: Afsnit 8Ø , 5. Kompagni[1].
Stybe fortsatte studierne, særligt i fransk politisk tænkning i det 18. og 19. århundrede, men også dansk politisk tænkning, og i 1959 forsvarede han sin doktordisputats om Frederik Dreier. Disputatsen som blev udgivet under titlen Frederik Dreier – Hans liv, hans samtid og hans sociale tænkning er stadig den grundigste fremstilling af denne tænkers liv og virke.[2] Samme år blev Stybe ansat som universitetsadjunkt ved Københavns Universitet. Han blev i 1962 amanuensis i filosofi, i 1967 docent og i 1970 blev han udnævnt til professor i filosofi, et embede han besad til han gik på pension i 1989.
Han udgav i 1961 Idéhistorie. Vor kulturs idéer og tanker i historisk perspektiv, beregnet som lærebog i idéhistorie for gymnasierne, og bogen er siden udkommet i flere oplag, og er stadig anvendt som lærebog i faget. Samme år var han redaktør på genudgivelsen af 3. og 4. bind af Hartvig Frischs Europas kulturhistorie.
I 1964 udkom bogen Demokratiets Principper, hvor Stybe næsten personligt fremlægger sine egne holdninger om demokratiet. I forbindelse med sin undervisning som filosofikumlærer udgav han bøger om Locke, Hobbes og Spinoza.
I sine år som professor arbejdede Stybe på et bredt værk om dansk idéhistorie, men udover første bind, som foreligger i manuskript, blev det aldrig færdiggjort. En omarbejdelse af noget af stoffet i dette første bind blev i 1976 udgivet under titlen Fra folkevækkelse til enevælde af Guds nåde. Den danske reformations idehistorie. I 1978 og 1981 udkom bind 1 og 2 af et mere koncist oversigtsværk Dansk idehistorie.
I forbindelse med Københavns Universitets 500-års jubilæum i 1979 udgav han bogen Universitet og åndsliv i 500 år samme år.
Han blev i 1949 gift med Vibeke Stybe (født 1922[3]).
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Modstandsdatabasen: http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?96670
- ^ Hanne Nørregaard Posselt et. al. (red.), Frederik Dreier – Samlede Skrifter, bind 1, 2003, s. 11.
- ^ Center for Børnelitteratur (Webside ikke længere tilgængelig)
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- C. H. Koch, K. Friis Johansen og J. Riis Flor (red): Filosofiske Studier 10, 1989. Festskrift til Svend Erik Stybe.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Nekrolog af Carl Henrik Koch over Svend Erik Stybe på ku.dk Arkiveret 14. juni 2007 hos Wayback Machine