Svensk Forpommern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Svenska Pommern
Schwedisch-Pommern
Svensk Forpommern
Sverige,
Stat under det Tysk-romerske rige
POL księstwo pomorskie COA.svg
1630–1814 Flagge Fürstentümer Schwarzburg.svg
Flag Våben
Flag Rigsvåben
Geografisk placering af Svensk Forpommern
Svensk Forpommern i 1648
Hovedstad Stettin
(1630-1720)

Greifswald
(1720-1814)
Sprog Svensk, plattysk
Religion Lutheranisme
Styreform Fyrstedømme
Hertug
 - 1630-1632 Gustav II Adolf (første)
 - 1809–1814 Karl XIII (sidste)
Guvernør
 - 1633–1641 Sten Svantesson Bielke (første)
 - 1800–1809 Hans Henric von Essen (sidste)
 - 1809–1814 Direkte styre
Historie
 - Erobret 10. juli 1630
 - Westfalske fred 24. oktober 1648
 - Freden i Stockholm 21. januar 1720
 - Syvårskrigen 1757–1762
 - Den tredje koalition 1805
 - Freden i Kiel 14. januar 1814
 - Wienerkongressen 7. juni 1815

Svensk Forpommern var den del af landskabet Pommern der tilfaldt Sverige ved den Westfalske fred i 1648. Provinsen, der oprindelig omfattede hele Forpommern, området mellem floderne Recknitz og Oder, kom til at hedde Svenska Pommern, og den fik hovedstad i byen Stralsund. Dele af området tilhørte Sverige, indtil det i 1814 blev overdraget Danmark som kompensation for tabet af Norge.

Omkring år 500 indvandrede slavisktalende folk til området. Det var de såkaldte vender, som kaldte landet "Pomore" (af po more = "ved havet"), men som på den anden side gav nordboerne baggrund for at kalde området Vendland (Venden). Herfra drog de på togter mod Danmark – ganske på vikingernes måde, og det fik biskop Absalon og kong Valdemar 1. den Store til at svare igen med et korstog mod Rügen og Pommern i 1169. I løbet af middelalderen rykkede mængder af tysktalende nybyggere ind i området, sådan at de slaviske folk stort set blev fordrevet fra området eller skiftede sprog. Ved overenskomsten i Grimnitz af 1529 blev de to fyrstendømmer, For- og Bagpommern, rigsumiddelbare og ikke som tidligere et len under Brandenburg. Fyrsterne gennemførte en fredelig reformation i 1534.

Under hertug Bogislav 14. blev fyrstendømmerne forenet, men slægten uddøde med ham i 1637. Fra 1630 havde området været under svensk besættelse, fordi man havde tilkaldt den svenske konge, Gustav Adolf, som et led i modstanden mod de kejserlige, katolske styrker (se Trediveårskrigen). Med freden i Osnabrück, som afsluttede krigen i 1648, fik Brandenburg Bagpommern, bortset fra Stettin og et stykke land øst for Oder samt øen Wollin. Disse områder blev sammen med Forpommern og øerne Rügen og Usedom lagt ind under Sverige, der fik arveret til fyrstendømmet, men som len under den tyske kejser.

I den Store Nordiske Krig, i perioden fra 1715 til 1721, var dele af Forpommern nord for floden Peene med Stralsund og Greifswald under dansk kontrol (Dansk Forpommern). Dele syd for floden Peene var på det tidspunkt besat af Preussen og forblev under prøjsisk herredømme i Stockholm-aftalen. Ved Freden i Frederiksborg, afstod Danmark dansk Forpommern til Sverige.

Ved en traktat mellem Preussen, Sverige og Danmark af 4. juni 1815 kunne Preussen overtage landet mod at overlade Danmark hertugdømmet Lauenburg og betale 2,6 millioner daler til Danmark og 3 millioner daler i krigsskadeserstatninger til Sverige. Det nyvundne område blev sammenlagt med den allerede eksisterende, prøjsiske provins Pommern.

Derefter delte det nu tidligere Svensk Forpommern skæbne med det øvrige Preussen og senere med det tyske rige. Efter 2. verdenskrig blev området en del af DDR, for så i 1990 at indgå i forbundsrepublikken Tyskland som del af delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Svenske generalguvernører i Forpommern[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]