Swami Narayanananda

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Swami Narayanananda (12. april 190226. februar 1988) blev født i en landsby i Coorg, Karnataka, i det sydlige Indien. Fra en tidlig alder dyrkede han regelmæssig meditation. Efter at have færdiggjort studierne, gav han afkald på verden i 1929 og tilsluttede sig Ramakrishna-missionen. Efter nogle få år tog han til Himalaya og dyrkede intens meditation. I 1933 opnåede han tilstanden nirvikalpa samadhi (transcendental bevidsthed eller nirvana). Herefter levede han tilbagetrukket i mange år, studerede sindets funktioner og skrev bøger om spiritualitet. Især efter delingen af Indien i 1947 og grusomhederne i den forbindelse, "smeltede hans hjerte, så at sige", og han skrev nogle flere bøger.

Disse bøger blev langsomt udgivet og spredte sig også til vestlige lande. Han begyndte at tage disciple. Især fik han mange disciple i Danmark. I 1971 tog han for første gang til Danmark, og fortsatte med at besøge landet hvert år 5-7 måneder indtil 1987. En ashrama (et kloster) blev etableret i Gylling nær Horsens Fjord og er i dag hoved-centeret for hans bevægelse. Ashramaer blev også grundlagt i Indien, Sverige, Tyskland, Norge og USA.

Bøgerne blev først trykt og udgivet i Rishikesh, Indien, og senere trykt og udgivet fra Gylling-ashramaen, Danmark (Narayana Press).

Swami Narayanananda gik bort i Mysore, Indien, i 1988, i en alder af 85 år.

Lære[redigér | redigér wikikode]

Swami Narayanananda kaldte sin lære Den Universelle Religion, hvilket indebærer at den beskæftiger sig med Sandheden, uafhængig af samfundslag, religion, køn, nationalitet, race osv. Han giver vejledning til åndeligt søgende mennesker. Han betoner moral og etik som basis for åndelig udvikling, og lægger særlig vægt på seksuel sublimering, og cølibat eller (for (ægte)par) mådehold i seksuallivet, som midler til at opretholde og forbedre fysisk, mental og åndelig sundhed. Hans værker omhandler i øvrigt emner vedrørende yoga, filosofi, psykologi, religion, spiritualitet, meditation og kundalini shakti (menneskets urkraft).

Citat[redigér | redigér wikikode]

  • Den Ultimative Sandhed kaldes Gud.
  • Denne kan realiseres i Nirvikalpa Samadhi-tilstanden.
  • En cirkel kan kun have ét centrum, men den kan have mange radier.
  • Centret kan sammenlignes med Gud, og radierne med religioner.
  • Således kan ingen enkelt sekt, ingen enkelt religion eller bog
  • kræve absolut eneret på Den.
  • Den som arbejder for Den, opnår Den.

(Oversat fra "Selected Articles 1933-86", 2002, s. 301)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Swami Narayananandas forfatterskab (se Links ndf.)
  • Swami Narayananandas selvbiografi. Bind 1 (Barndom, ungdom, afkald), 1992.
  • Swami Narayananandas selvbiografi. Bind 2 (Rejser i Indien 1936-41), 1994.
  • Iben Gaarde-Nissen og Steen Landsy: 'Den indiske guru i Danmark: Swami Narayanananda'. Nyt Aspekt, nr. 4, 1984.
  • Erik Meier Carlsen: Temaside i Information, 10-9-1974, side 8
  • Swami Balakrishnananda: Yogisk dybdepsykologi. Introduktion til Swami Narayananandas psykologi. N.U.Yoga Trust & Ashrama, 1980.
  • Swami Sagunananda: 'Swami Narayananandas forfatterskab' (1-16). Artikler i tidsskriftet Yoga. Tidsskrift for Universel Religion, 1993-2000.

Links[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]