Sydslesvigsk
Sydslesvigsk eller Sydslesvigdansk er en variation af det danske sprog, der afviger noget fra rigsdansk og som tales af danske sydslesvigere. Sydslesvigsk er resultatet for sprogkontakt og den udbredt tosproghed inden for det danske kultursamfund i Sydslesvig og indeholder blandt andet tyske citatgloser, hvor dansk ikke har et direkt tilsvarende udtryk og låneoversættelser fra tysk (sydslesvigisme). En pedel kaldes for eksempel for en husmester (fra tysk: Hausmeister, plattysk: Huusmeester). Også prosodien og syntaksen er påvirket af nordtysk talesprog. Syntaksen er kendetegnet ved en særlig placering af adverbielle led. Cirka 20.000 danske sydslesvigere har dansk som modersmål [1], den største del taler dansk som andetsprog.
Tilsvarende danske påvirkninger af tysk talesprog findes i de nedertyske varieteter i Sydslesvig og i blandingssproget Petuh i Flensborg. Blandt tyske nordslesvigere findes derudover nordslesvigtysk. Sydslesvigsk må ikke forveksles med sønderjysk, som blev talt i store dele af Sydslesvig indtil 1900-tallet, men nu kun forekommer i sognene langs grænsen mellem Flensborg og Nibøl.
Litteratur [redigér]
- Hans Christophersen: Sydslesvigdansk, i: Mål & Mæle 2, 1979, sider 8-16
- Mål & Mæle 2/1979 – online-udgave af artiklen
- Det danske sprog i Sydslesvig – senere online-udgave af samme artikel
- Kurt Braunmüller: Sydslesvigdansk – et blandningssprog?, i: Mål & Mæle 13, 1990, sider 24–28
- Mål & Mæle 13/1990 – online-udgave af artiklen
