Sydsudan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Republikken Sydsudan
Republic of South Sudan
Flag
Motto"Justice, Liberty, Prosperity"
engelsk: Retfærdighed, Frihed, Velstand
Nationalmelodi"South Sudan Oyee!"
Hovedstad
(og største by)
Juba (flytter til Ramciel[1])
04°51′N, 31°36′E
Officielle sprog Engelsk[2][3]
Anerkendte nationale sprog Alle indfødte sprog i Sydsudan[4]
Demonym sydsudaneser
Regeringsform Føderal præsidentiel demokratisk republik
 -  Præsident Salva Kiir Mayardit
 -  Vicepræsident Riek Machar
Lovgivende forsamling National Legislature
 -  Overhus National Legislative Assembly
 -  Underhus Council of States
Selvstændighed fra Sudan 
 -  Naivashaaftalen 6. januar 2005 
 -  Selvstyre 9. juli 2005 
 -  Selvstændighed 9. juli 2011 
Areal
 -  Total 619.745 km2 (nr. 42)
Indbyggertal
 -  2008 folketælling 8.260.490 (omstridt)[5] (nr. 92)
BNP (nominelt) 2011 anslået
 -  Total 13,227 mia. USD[6] 
 -  Pr. indbygger 1.546 USD[6] 
Valuta Sydsudanske pound (SSP)
Tidszone Østafrikansk tid (UTC+3)
Kører i højre side af vejen
Internetdomæne .ss[7] (registeret, men endnu ikke i brug)
Telefonkode +211[8]
ISO 3166-kode SS

Sydsudan er pr. 9. juli 2011 verdens nyeste land og var tidligere en region i Sudan. Det har historisk været uafhængigt,[Kilde mangler] og som et resultat af den 2. sudanske borgerkrig vandt det status som autonom region. Fra den 9. januar 2011 og en uge frem blev der afholdt en folkeafstemning om fuldstændig uafhængighed fra regeringen i Khartoum.[9] Resultatet af denne afstemning blev 98,83 % for løsrivelse.[10] Den 9. juli 2011 deltes Sudan, og en ny stat skabtes. Sydsudans hovedstad er Juba. Nabolandene er Sudan, Etiopien, Kenya, Uganda, Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik. 14. juli 2011 blev Sydsudan optaget i FN som medlemsland nummer 193 [11].

Indholdsfortegnelse

Historie [redigér]

Der er ikke mange skrevne kilder til tidlig Sydsudanesisk historie, men ifølge de mundtlige overleveringer var Sydsudan befolket af nomadefolk, indtil nilfolkene (Dinka-, Nuer- og Shillukfolket) slog sig ned i Sydsudan omkring det niende århundrede.

Eksempel på den tidlige kristendom i området: En fresko som viser Kristi fødsel i katedralen i Faras

Kristendommen nåede det som senere blev det nordlige Sudan, da kaldet Nubien, allerede i løbet af det første århundrede efter Kristus. Dette udviklede sig særlig under indflytelsen fra Østromerriget.[12] Særlig influerede byzantinsk arkitektur på de tidlige kristne kirker i det nedre Nubien.[13]

Kejser Justinian 1. den store gjorde Nubien til et kristent støttepunkt tidligt i middelalderen[14], og i 580 blev kristendommen den officielle religion i det nordlige Sudan, centreret omkring katedralen i Faras. Dette er senere forsvundet som følge af islamske erobringer, som hovedsagelig kom i gang kort efter profeten Muhammeds død i 632, og kom til dette område allerede rundt 640-årene.

I 1822 indtoges Nordsudan af en osmannisk-ægyptisk invasionshær ledet af Muhammed Ali, mens Sydsudan forbliver frit.[15] Fra 1899 er både Nordsudan og Sydsudan under egyptisk/britisk overherredømme.[16] Indtil ganske få år før deres fælles uafhængighed fra Storbritannien behandles Nordsudan og Sydsudan som separate regioner. Praktisk skilles regionerne ved den 8. breddegrad, og af hensyn til risikoen for spredning af sygdomme begrænses enhver bevægelse på tværs af denne breddegrad så vidt muligt. Regionerne får uafhængighed i 1956, men der udbryder borgerkrig mellem Nordsudan og Sydsudan i 1955, idet Sydsudan ikke vil styres fra Khartoum. Dette udgør indledningen til en blodig konflikt mellem Nordsudan og Sydsudan, hvor regeringen i Khartoum menes at have begået folkedrab mod befolkningen i Sydsudan.

Efter den 2. sudanesiske borgerkrig blev der i 2008 rejst tiltale ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, mod Sudans præsident, Omar al-Bashir for ligeledes at organisere folkedrab på befolkningen i Sydsudan. Siden fredsplanens gennemførelse med folkeafstemningen om uafhængighed den 9. januar 2011 har situationen været forholdsvis fredelig, om end der er forekommet mindre sammenstød med oprørsgrupper.

Kort over Sydsudan der er inddelt i ti delstater. Hovedstaden Juba ligger i den sydlige del i delstaten Central Equatoria
På dette kort ses Sydsudan og politiske regioner i Sudan, der stadig søger uafhængighed      Nordsudan      Darfur      Konflikten i Østsudan      Sydsudan      Abyei      Sydkordofan og Blå Nil (stat)

Geografi [redigér]

Kvægavl er en væsentlig del af Sydsudans økonomi

Sydsudans areal er 619.745km2, hvilket er over dobbelt så stort som Italien (og mere end fjorten gange så stort som Danmark). Regionen har ingen kyst, men Den Hvide Nil løber tværs igennem Juba og Sydsudan. I grænselandet mellem Nordsudan og Sydsudan er der betydelige olieforekomster. Sydsudan er præget af store jungle- og sumpområder i modsætning til det nordlige Sudan, der hovedsageligt består af ørken.[17]

Politik [redigér]

Sydsudanesisk politik har i overvældende grad været præget af forholdet til regeringen i Khartoum og ønsket om uafhængighed herfra. George W. Bush er blevet rost af styret i Juba for sin store støtte i kampen for uafhængighed. Sydsudans præsident hedder Salva Kiir Mayardit. Han tilhører Dinka-folket og er kristen.[18]

Folkeafstemningen om uafhængighed i Sydsudan [redigér]

Man anså den største forhindring for sydsudanesisk uafhængighed for at være, at SPLM havde måttet gå med til, at 60% af de stemmeberettigede skulle afgive stemme, for at Sydsudan kunne opnå uafhængighed, hvilket kunne have været en betydelig hindring i en region præget af krig, analfabetisme og fattigdom. Afstemningen foregik fra den 9. januar 2011 og en uge frem.[17] Efter at man havde optalt stemmerne fra både det nordlige og det sydlige Sudan, viste det sig dog i slutningen af januar 2011, at stemmeafgivningen lå på over 80 %, og at 98,83 % af de deltagende havde stemt for en deling. Den 7. februar tilkendegav Sudans præsident Omar Hasan Ahmad al-Bashir, at han ville anerkende det selvstændige Sydsudan. [19][20]

Demografi [redigér]

Man vurderer, at der bor mellem 7,5 og 13 mio. mennesker i Sydsudan. Tallet er stærkt omdiskuteret og af meget stor politisk betydning. Der har været adskillige optællinger af befolkningen, men disse har dels været besværliggjort af geografiske forhold og af nomadekulturen, dels af krigene. Yderligere mener man, at regeringen i Khartoum har haft en interesse i, at folketallet blev opgjort så lavt som muligt, da dette medførte mindre politisk vægt til regionen.[21][22]

Religion [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Religion i Sydsudan.

Befolkningen er hovedsageligt kristne og animister i Sydsudan, og dette er endnu en grund til splid med det sudanesiske styre i Khartoum, idet islam er den dominerende religion i Restsudan.[23]

Kultur [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Sydsudans kultur.

Området har været præget af en nomadekultur. Man mener, at den globale opvarmning har været skyld i sammenstød mellem nomadefolkene og den fastboende del af befolkningen.[24]

Millitær [redigér]

Efter folkeafstemningen i 2011 vil SPLA/M blive den nye nationale hær i Sydsudan. SPLA/M startede i 1983 efter en regeringskrise og har i mange år blot været anset som en oprørsgruppe. Men efter at Sydsudan er blevet selvstændigt, er det den mest vestligt-orienterede militære gruppering og er derfor blevet valgt af regeringen til at forsvare nationale interesser. USA har sendt for 20 millioner dollars militær udrustning ind i landet, og selvom de nægter at sendingen skulle være til SPLA, mener flere internationale iagtere at det ikke kan være anderledes.[25][26]

Kilder/referencer [redigér]

  1. South Sudan's capital to move to Ramciel (engelsk). Government of South Sudan. Besøgt 4. september 2011.
  2. The Transitional Constitution of the Republic of South Sudan, 2011 (engelsk). Government of South Sudan. Besøgt 12. juli 2011. Part One, 6(2). "English shall be the official working language in the Republic of South Sudan".
  3. At a Glance (engelsk). Official portal. Government of Southern Sudan. Besøgt 12. juli 2011.
  4. The Transitional Constitution of the Republic of South Sudan, 2011 (engelsk). Government of South Sudan. Besøgt 12. juli 2011. Part One, 6(1). "All indigenous languages of South Sudan are national languages".
  5. "Discontent over Sudan census", News24.com, 21. maj 2009. Hentet 14. juli 2011. På engelsk
  6. 6,0 6,1 South Sudan National Bureau of Statistics (NBS) "Release of first Gross Domestic Product (GDP) and Gross National Income (GNI) figures for South Sudan by the NBS" 11 August 2011 Retrieved 2011-09-05
  7. Mbuvi, Dennis, "South Sudan gets own 'ss' domain", CIO East Africa, 10. august 2011. Hentet 20. august 2011. På engelsk
  8. International Telecommunication Union (14. juli 2011). "New country, new number: Country code 211 officially assigned to South Sudan" (på engelsk).
  9. Sudan's Referendum Commission says southern Sudan referendum on Jan. 9 – People's Daily Online
  10. Kæmpe flertal gør Sydsudan til et land
  11. UN welcomes South Sudan as 193rd Member State
  12. Kristendommen i Nubia
  13. Bilder av kirker i Nubia
  14. Det kristne Nubia og Østromerriket
  15. Chronology
  16. Sudan – en tragisk historie i den arabiske verdens periferi
  17. 17,0 17,1 BBC News – Q&A: Southern Sudan referendum
  18. BBC News – Profile: Southern Sudan leader Salva Kiir
  19. "Bashir erkänner valresultat i Södra Sudan", Dagens Nyheter, 2011-02-07 (Läst 2011-02-08)
  20. "99 procent för delning av Sudan", Svenska Dagbladet, 2011-01-30 (Läst 2011-01-30)
  21. UNFPA Sudan Country Office
  22. Sudan census committee say population is at 39 million – Sudan Tribune: Plural news and views on Sudan
  23. BBC News – Sudan: One country or two?
  24. Landefakta – viden.jp.dk
  25. Message
  26. The Times | UK News, World News and Opinion

Eksterne henvisninger [redigér]

Koordinater: 5.9° N, 32.4° Ø