Syl-Firling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Syl-Firling ?
Foto: Nicholas Guérin
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie: Caryophyllaceae (Nellike-familien)
Slægt: Sagina (Firling)
Art: S. subulata
Videnskabeligt artsnavn
Sagina subulata
(Sw.) C. Presl

Syl-Firling (Sagina subulata) eller Sylbladet Firling er en 2-4 cm høj, nedliggende urt med fem-tallige blomster. Den vokser i Danmark f.eks. på sandmarker og i klitlavninger.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Syl-Firling er en flerårig urt med en tæppedannende vækstform. De glatte stængler er først nedliggende, men bliver senere opstigende. Bladene er modsatte, linjeformede (sylformede) og helrandede med en lille brodspids. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne.

Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser de endestillede, 5-tallige, hvide blomster. Frugterne er kapsler med mange små frø.

Planten har et dybtgående rodnet (i forhold til størrelsen). De nedliggende skud er rodslående under vedvarende jordkontakt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 0,25 m (5 x 25 cm/år), heri ikke medregnet de udløberagtige, rodslående skud.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Arten er udbredt i det meste af Europa, dvs. undtagen Østeuropa. I Danmark findes den i Nord-, Midt- og Vestjylland samt på Læsø og Anholt, hvor den vokser på fugtig, men næringsfattig bund i klitter, på overdrev og langs veje.

Ved Gunner Point på Hayling Island i Hampshire, England, vokser arten i saltpåvirkede strandenge sammen med bl.a. Blåmunke, Alm. Hvene, Skrueaks, Fåre-Svingel, Grå-Lyng, Moenchia erecta (en art i Nellike-familien), Strand-Limurt og Trifolium scabrum (en art af Kløver)[1]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Arten kan bruges som bunddække, som fugeplante og i alpinbedet. Den er fuldt vinterhårdfør.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]