Syntaks
Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i sætningsdannelse. Ordet anvendes også til at referere til det sæt af regler, der knytter sig til et givent sprog.
Der eksisterer en væsentlig synergi imellem traditionel sprogvidenskab, som beskæftiger sig med regelmæssigheder i naturlige sprog, og datalogien, hvor det er formelle sprog, der studeres.
Syntaksanalyse er et anvendeligt redskab, eksempelvis til lærere, hvor man arbejder med sætningsvariationer. Dette værktøj giver større mulighed for individuel vejledning til eksempelvis den enkelte elev i folkeskolen.
Generelt handler syntaks om, hvordan en sætning er opbygget. De enkelte ord er bundet sammen i sætninger, der har et betydningsbærende syntaktisk forhold til hinanden. Når man laver en syntaksanalyse, bruger man et skema (helsætnings- eller ledsætningsskema) til at sætte hhv. hel-og ledsætninger ind i (der findes tre forskellige ledsætninger: nominelle-, adjektiviske- og adverbielle). Sætningen deles op i verbal, subjekt og objekt, og man ser primært på, om forfeltet er varieret. Ved et varieret forfelt og sprogbrug bliver teksten lettere og mere alsidig at læse. Man kan, udover at sætte sætninger ind i et sætningsskema, også se på referent-og sætningskoblinger, kohærens og kohæsion. Her dykker man ned i tekstens mikro- og makroniveau.
Se også
Kilder/henvisninger
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |