Tårnby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 22. maj 2015, 11:02 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: Ret Skabelon:vis indbyggere DK i hovedstadsområdet)
Tårnby
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Tårnby
Postnr.: 2770 Kastrup
Kommune: Tårnby Kommune
Indbyggertal kommune: 43.042[1] (2023)
Indbyggertal bydel: 42.632[1] (2023)
Sogn(e): Tårnby-, Kastrup-, Skelgårds Sogne
Tårnby Torv
Tårnby Torv
Tårnby Torv
Oversigtskort
Tårnby er også et ejerlav i Tårnby Sogn (Stevns Kommune)Stevns

Tårnby er en bydel i Storkøbenhavn med 42.632 indbyggere (2023)[1]. Tårnby Kommune ligger på Amager syv kilometer syd for Københavns centrum.

Tårnby Kommune ligger midt på Amager og grænser op til Dragør Kommune mod syd og Københavns Kommune mod nord. Kommunen består i dag af tre byområder, Kastrup, Tårnby og Vestamager med landsbyerne Tømmerup og Ullerup samt stederne Skelgårde, Viberup og Rågård. Foruden hører også øen Saltholm til Tårnby Kommune. Før ekspropriationerne i forbindelse med udvidelsen af Kastrup lufthavn var landsbyen Maglebylille også en del af Tårnby Kommune.

Den københavnske del af Amager, Sundbyøster og Sundbyvester, hørte indtil 1. januar 1895 til Tårnby sognekommune.

Historie

Tårnby hørte i middelalderen under Roskildebispen, og i Roskildebispens jordebog fra 1370 får man den første samlede beskrivelse af sognet. I 1416 overgik sognet til kronen. Tårnby kan dog spore sin historie længere tilbage. Alene Tårnby Kirke kan dateres til 1100-tallet. Udgravninger i området omkring Tårnby Torv i forbindelse med bygningen af motorvejen og Øresundsbroen i 1993-1994 støtter tesen om bydelens høje alder. Her tyder flere fund på, at der har været bosættelser på stedet så langt tilbage som vikingetiden.

I 1682 havde Tårnby 14 gårde og 24 huse uden jord, i alt 314,2 tdr land dyrket jord skyldsat til 100,98 tdr.htk.[2] Dyrkningsformen var alsædebrug, idet der blev dyrket byg på den bedste jord nær landsbyen og havre på de fjernere liggende agre. Bønderne havde adgang til store græsningsarealer på overdrevet, og det omfattende kvæghold sikrede tilstrækkelig gødning til den vedvarende agerdyrkning uden hvile.[3]

Venskabsbyer

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 1
  3. ^ Frandsen, s. 53

Litteratur

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83; Bygd 1983; ISBN 87-87293-25-0
  • Mette Svart Kristiansen: "Tårnbys tofter" (Skalk 1998 nr. 2, s. 5-10)
  • Mette Svart Kristiansen (red.): Tårnby – Gård og landsby gennem 1000 år; Jysk Arkæologisk Selskab 2005
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (genoptryk ved Landbohistorisk Selskab: København 1975; ISBN 87-7526-056-5)

Eksterne henvisninger