Tænketank

En tænketank er en gruppe eller organisation, der beskæftiger sig med intensiv forskning, problemløsning eller idégenerering inden for et bestemt område. Oftest inden for kategorierne teknologi, samfundsforhold, politik og militærstrategi. Men en tænketank kan i princippet beskæftige sig med ethvert tænkeligt område.

En tænketank vil som regel være partipolitisk og økonomisk uafhængig finansieret gennem sponsorater fra virksomheder, privatpersoner, fonde m.v. Offentlige tænketanke er et udpræget dansk fænomen. De er typisk finansieret af staten.

Historie

Ordet tænketank blev først almindeligt i 1960'erne, men som konstruktion har tænketanke eksisteret længe. Der er delte meninger om hvilken institution, der var den første egentlige tænketank. Nogle hævder, det var Fabian Society fra 1884, mens andre mener, det var Brookings Institution fra 1916.

Under 2. verdenskrig blev NGO’er, der ydede militærrådgivning, kaldt for ’brain boxes’ (hjernekasser). Før eksisterede der ikke ord for sådanne organisationer. Under krigen var ordet tænketank (think tank) amerikansk slang for de rum, hvor krigsstrategierne blev udtænkt. Først i begyndelsen af 1960'erne ændrede ordet betydning, til det vi kender i dag.

Indtil omkring 1970, var der ikke mere end et par og tyve tænketanke, der for de flestes vedkommende var upartiske organisationer, der ydede militær og politisk rådgivning til USAs regering. Efter 1970 eksploderede antallet af tænketanke. De nye tænketanke beskæftigede sig med mange forskellige emner, anskuet under mange forskellige synsvinkler.

Private tænketanke

En tænketank vil som regel have et ideologisk udgangspunkt i liberalismen, konservatismen eller socialismen og udvikle analyser vedrørende samfundet med ideologisk funderede politikforslag baseret på det pågældende teoretiske udgangspunkt. Formålet med disse tænketanke er at påvirke den politiske dagsorden i den retning, tænketanken finder mest hensigtsmæssig. Det sker gennem medierne og i nogle tilfælde gennem reel politisk lobbyisme.

Kritikere hævder, at analyser fra tænketanke ikke er noget værd, fordi tænketanke udelukkende har til formål at fremme visse ideologiske værdier, og kalder dem nedsættende Tænketanken Tom. Private tænketankes troværdighed står og falder således ikke kun med, at de kan fungere uafhængigt af økonomiske interesser. De må også være uafhængige af partipolitiske interesser, lige som deres analyser skal kunne stå alene uden de ideologiske politikforslag. Saxo Bank er kendt som hovedsponsor for CEPOS Universitet, der underviser studerende i økonomisk liberalisme, med 6-700.000 kr. Samme bank har ligeledes haft økonomisk forbindelse, til det hedengangne parti Ny Alliance.

Tænketanke forveksles ofte med interesseorganisationer, men så snart tænketanke begynder at konkurrere med interessegrupper, mister de deres særkende, som er uhildet og aktuel samfundsforskning.

Et eksempel på en uafhængig dansk tænketank er Mandag Morgen, som ikke har en erklæret politisk overbevisning eller faste sponsorer. I stedet finansieres deres aktiviteter dels via faste abonnenter på analyser og artikler, dels via projekter sammen med danske og internationale partnere. Mandag Morgen beskæftiger sig især med områderne vækst, velfærd og grøn økonomi.

Især i England og USA spiller tænketankene en meget fremtrædende rolle. Her har tænketanke stor indflydelse på både indenrigs- og udenrigspolitikken. I USA har tænketankene som Brookings Institution, American Enterprise Institute og Heritage Foundation haft stor indflydelse på både den økonomiske politik, men også den udenrigspolitiske linje under præsidenter som Ronald Reagan, Bill Clinton og George W. Bush. Det har givet anledning til en del debat. I Storbritanien lancerede Adam Smith Institute begrebet "privatisering", som senere slog rod i hele den vestlige verden. Centre for Policy Studies blev stiftet i 1974 af den senere premierminister Margaret Thatcher og Sir Keith Joseph og markerede sig i værdidebatten, der forberedte det politiske skifte i Storbritannien efter den konservative valgsejr i 1979. Den mere venstreorienterede DEMOS har især haft indflydelse i 1990'erne under Tony Blairs regeringer.

Tre eksempler på danske tænketanke inspireret af de klassiske amerikanske tænketanke er Copenhagen Institute og CEPOS. Heraf blev Copenhagen Institute stiftet i 2003 og CEPOS året efter, men åbnede dog først dørene for alvor i 2005. Bag Cepos står private donorer og fonde, hvoraf kun nogle enkelte er offentligt kendt (f.eks. Saxo bank og Institute for Energy Resarch). Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev stiftet i 1936 og er både en tænketank og et analyseinstitut med tilknytning til fagbevægelsen.

Offentlige tænketanke

Et eksempel på en dansk, offentlig tænketank er Etisk Råd, der tager stilling til konkrete etiske problemstillinger i det danske samfund, ofte i forbindelse med nye teknologier. Rådet overvejer de etiske, teknologiske og samfundsmæssige aspekter i emnet, og når på den baggrund til en konklusion, der bruges af regeringen og folketinget, når der skal lovgives på området. Regeringen – og andre institutioner – nedsætter ofte tænketanke til at løse komplicerede problemstillinger.

Referencer

• Mandag Morgens hjemmeside
• NIRA's World Directory of Think Tanks liste over nationale og internationale tænketanke
• Tænketanken CEPOS' spørgsmål og svar om tænketanke
• Den engelske wikipedia-artikel